Hattebækgården – Hat Creek Ranch

Endnu en dejlig morgen. Solens stråler kæmper sig vej gennem trækronerne og varmer godt allerede fra morgenstunden. Efter morgenmaden går vi en tur rundt på campingpladsen og ender nede ved floden. De mange sten indbyder til lidt ingeniørkunst, så Asta og Alfred leger i lang tid ved floden. De kaster sten i vandet, bygger dæmninger og stenvarder.

Vi forlader kl. 09.30 campingpladsen i Nairns Falls Provincial Park og glider videre nordpå ad Highway 99. Gør et kort stop i Pemberton for at tanke benzin. Vi skal idag køre langt og der kan i denne del af British Columbia være langt mellem benzinstationerne, så vi må hellere få fyldt tankene op. Hver vogn kan tage godt 200 liter benzin, så det tager lidt tid. Godt benzinen koster under det halve af hvad den gør derhjemme.

Der sker et skift i husene og haverne. Antallet af gamle biler pr. parcel stiger voldsomt ligesom hvor meget andet der står ”opmagasineret” udenfor husene. Ligesom flere store parabolantenner pryder huse og haver. Store områder omkring Pemberton tilhører British Columbia oprindelige befolkning.

Vejen bliver mere ujævn og vi ”sejler” gennem kurver og op og ned af kystbjergene for at komme til det indre af British Columbia. Ikke noget der har nogen betydning, men vi sætter alligevel farten ned. Stopper et par gange for vejarbejde og må vente fem minutter inden vi får lov til at fortsætte. I Canada bruger de ikke lysregulering i forbindelse med vejarbejde, men levende vejarbejdere iført hjelm og røde advarselsveste til at regulere trafikken. Med kaffe-to-go og lidt ”small talk” med den første billist i rækken som eneste adspredelse, står husmødre eller studerende en lang dag svinger deres kæmpe slikkepindsskilte mellem STOP og SLOW. Vi så mest STOP-siden.

Vi glider forbi Lillooet, som er et af de tørreste steder i Canada. Byen ligger ved Fraser-floden i en kløft bag kystbjergene og får i gennemsnit kun 300 mm nedbør, mens vi i Danmark får over 750 mm. De 2.500 indbyggere i Lillooet og 5.000 i hele området oplever ofte meget varme sommedmåneder med temperaturer i skyggen på over 40 grader celcius. Vi krydser broen over Fraser-floden og fortsætter langs floden, men mod strømmen. Fraser-floden var i et århundrede en vigtig færdselsåre gennem det indre British Columbia. Skotte, pelsjæger og opdagelesesrejsende Alexander Mackenzie brugte Fraser floden, og krydsede som den første europærer Rocky Mountains og kom helt til de dybe fjorde og Stillehavet på vestkysten af Canada tilbage i 1793.

Ved Pavilion svinger vi fra floden og følger Pavilion Lake til Marble Canyon, hvor vi gør frokost stop i Marble Canyon Provincial Park. Parken har to små ferskvandssøer og er et hyggeligt stoppested for en hurtig sandwich. For fire år siden havde vi en overnatning på den lille campingplads og så en slange. Dennegang er der ingen slange og ingen overnatning. Efter en sandwich, lidt stenkast og slåen smut på søen fortsætter vi til Hat Creek Ranch.




Hat Creek Ranch
British Columbias bud på Hjerl Hede er Hat Creek Ranch med en ranch, roadhouse med saloon, lille Shuswap-indianerlejr og pelsjægerlejr. Vi bruger nogle timer på at udforske den gamle ranch, der også var et stop på diligenceruten mellem Vancouver og guldgraverområderne ved Barkerville i det indre British Columbia. En rullende kopi af en gammel diligiance giver mulighed for en tur rundt på det lille område.
Vi går omkring i et par timer og får indblik i guldgravertiden for 150 år siden og hvordan livet var på en ranch og en landevejskro fra 1860’erne.

Fremme ved Green Lake får vi os installeret, mens et lille tordenvejr renser luften og sætter farver på himlen. Går en aftentur ved søen.


Green Lake Provincial Park.

Fakta - Fredag den 19. juni
Oplevelser: Nairns Falls, Marble Canyon Provincial Park, Hat Creek Ranch, Green Lake
Rute: Nairns Falls Provincial Park – Highway 99 – Hat Creek Ranch – Highway 97 – Green Lake Provincial Park
Kørte km: 258.
Overnatning: Plads 15 + 16 på campingpladsen ved Green Lake i Green Lake Provincial Park, British Columbia.