Vi rejser til Canada og Vancouver

”Bip, biip, biiip”, lyder det. Klokken er 03.30. Det er Grundslovdag og dermed helligdag. "Biiip, biiiiip”, fortsætter vækkeuret. Det kan ikke være rigtigt. Jeg har kun sovet få timer. Skal vi allerede op? JA. For i dag begynder vores sommerferie, og vi skal til Canada. Det var i aftes blevet sent med at pakke de sidste tasker. Hvad skulle med, og hvad skulle alligevel blive hjemme for at holde taskerne på 20 kilo. 23 kilo pr. taske er tilladt, men 18 – 20 kilo passer mig fint, hvis jeg også skal kunne løfte dem fra bagagevognen og op på bagagebåndet.

Vi har i næsten et år forberedt og planlagt turen gennem det vestlige Canada i motorhome. En ferieform som vi nu gennem fire år har haft stor succes med og som igen i år er vores foretrukne rejseform gennem Alberta og British Columbia.

Op, kaffe, morgenmad, bad og shorts og t-shirt på. Vækker ungerne og pakker Berlingoen med vores bløde Tatonka-rejsetasker og af sted mod Billund lufthavn. Vejret er tørt og flot, og natten er lys. Morgenfriske rådyr græsser på engene ved Herning, mens vi triller mod Billund.

Rammerne for årets tur er syv uger i Canada. De første dage i bil i Vancouver, herefter 35 dage i motorhome fra Vancouver til Calgary og så igen bil tilbage til Vancouver. De første fire uger er vi tre generationer på tur, da mine svigerforældre i år har valgt at følge vores eventyr på allernærmeste hold.

I Billund lufthavn parkerer jeg vores bil, og vi mødes i vores lille rejsegruppe som består af to børn på hhv. seks og otte år, to forældre i fyrrerne og to bedsteforældre i tresserne. Check-inn tager kun tre minutter. I gennemsnit vejer vores rejsetasker 18,5 kilo. Det er OK. Jeg synes nu altid, vi har for meget med. I år har vi også soveposer, telt og Trangia med, for det er planen at vandre lidt i bjergene. Det fylder altsammmen. Vi er nu på vej gennem sikkerhedskontrollen. Andre tre minutter og vi er ”clearet” til flyrejsen. Første ben af rejsen er en times flyvetur til Frankfurt.

Fremme i Frankfurt har vi god tid til at finde vores afgangsgate, tid til et "fast food"-stop og til at nyde de store elegante jernfugle lande og lette, inden det bliver vores tur til at komme i luften. Seks timer har vi i Frankfurt, så der er masser af tid til hvile, shoppe, spise og blive klar til det sidste ben af vores rejse til Canada. En rejseplan med meget luft passser bedst til min familie. En ikke for stram tidsplan, når vi skal flyve. Det giver os helt klart den bedste start på en rejse.

Vi har valgt at flyve til Vancouver og begynde Canada-rejsen i Canadas smukkeste storby.

Flyveturen med Lufthansa går fint. Jeg ser et par gode film undervejs. Alfred sover nogle timer, Asta er vågen på hele turen, men klarer sig flot. Stewardesserne er søde og kommer tit rundt med vand, og vi får to måltider på den 9,5 timer lange flyrejse fra Frankfurt til Vancouver. Bettina nyder sin Kosher-mad, som jeg har bestilt til hende. Hun er inde i en periode med stor interesse for jødiske livsformer og religion, så oplevelsen af jødisk-mad skal hun ikke være foruden. Selv spiser jeg kun frugt på flyrejsen, men drikker masser af vand. Det hjælper mig bedst over jetlaget.

På bagagebåndet i Vancouver Airport dukker vores tasker op, og vi fylder tre bagagevogne med vores seks rejsetasker og seks rullekufferter som håndbagage. Næste bekymring melder sig, mens vi går fra bagagebåndet og ud for at finde AVIS-skranken. Bare vi nu kan have det hele i den lejede bil.

Asta med vores Chevy Suburban. Et 5,3 L og V8 monster.

Fra ankomsthallen finder vi AVIS-kontoret, får ordnet papirarbejdet og udleveret nøglerne til vores bil. I garageanlægget på plads C-20 holder vores lejede bil klemt inde mellem de andre AVIS-biler. Vi får en stor sort Chevy Suburban med plads til otte personer og tilsvarende bagage. Mine bekymringer bliver gjort til skamme. Uden at pakke tæt kan vi have alt vores bagage i det enorme bagagerum, hvor der er plads til en Europa-palle med en Fiat 500.

Bagagerummet i en Chevy Suburban.

Det tog kun en time at komme gennem immigrationen, få bagagen og hente vores bil, og vi er nu på vej ad Oak Street Bridge mod centrum af Vancouver.

For at holde os i gang og få vendt tiden fra den danske klokke til det canadiske ur, stopper vi ved Denny’s restauranten på SW Marine Drive. Her indtager vi et stort nordamerikansk måltid, der med det samme får os til at glemme flymaden på de små bakker. Vi fortsætter mod centrum ad Cambie Street forbi Queen Elisabeth Park og over Cambie Bridge til centrum af Vancouver. Cruiser ned ad Robson Street. Det er fredag eftermiddag og masser af mennesker og liv på Vancouvers hovedindkøbsgade. I bunden af Robson drejer vi til højre og ud på Denman, så til venstre ad Alberni og 100 meter fremme ligger vores hotel, Lord Stanley.

Hurtig tjek ind og vi får vores to værelser, som faktisk er de to små lejligheder med gang, badeværelse, lille kontor, rigtigt køkken med kæmpekøleskab, stue med udtrækssofa og soveværelse plus en lille altan. Vi bor på 9. sal med udsigt til Stanley Park.

Vi har nu været af sted i 24 timer. Det er et døgn siden, vi forlod det midtjyske. Vi er godt brugte, men inden vi kan falde om efter rejsen, skal vi have købt ind. Vi går over til Safeway (a la stor Føtex) på hjørnet af Robson St. og Denman St., kun 200 meter fra Lord Stanley. Køber lige det mest nødvendig til den første morgen. Kaffe, te, frugt, havregryn og mælk.

Klokken er nu 22 (kl. 07.00 morgen – dansk tid), og der er ro i lejligheden.


Vis stort kort

(A) Vancouver International Airport - (B) Denny's Restaurant, SW Marine Drive - (C) Hotel Lord Stanley.

Fakta om fredag den 5. juni
Rute: Billund – Frankfurt – Vancouver – SW Marine Drive - Denny's Restaurant - Cambie Street - Smithe Street - Hornby Street - Robson Street – Denman Street - Alberni Street.
Kørte km: 17 km.
Overnatning: Hotel, Lord Stanley, Alberni Street, Vancouver.