”Ja, spil alt det du har lyst”, kan jeg lige få over læberne. Vi er stadig på dansk tid og derhjemme er klokken 10.00, men her i Vancouver i det allervestligste af Canada er klokken KUN 01.00 morgen. Jeg har sovet hele tre timer. Hvordan kan drengen være så frisk? OK, han sov lidt i flyet herover, men alligevel.
Jeg kan ikke sove igen og kan lige så godt stå op. Laver en kop kaffe, begynder at planlægge dagen, men ser også lige lidt nat-TV. 77 kanaler give mange muligheder. For mange. Jeg kan ikke bestemme mig. Zapper lidt mellem CNN og BBC-nyheder og en filmkanal, der viser gamle sort-hvid-klassikere a la Humphrey Bogart.
Asta på otte vågner først klokken 05.00 og lige tidsnok til en rolig start på dagen inden morgenmaden. Det bliver nok en lang morgen, men vi skal nok holde ud. Klokken 7 er vi klar til at indtage hotellets morgenbord af kaffe, the, jucie, chokolade og bagels, crossanter, muffins og Danish.
Lord Stanley Hotel ligger på Alberni Street lige overfor Devonian Harbour Park og kun en blok fra Stanley Park.Canada Place
Klokken 08.00 er vi klar til at opleve Canada. Vi begynder dagen lidt blidt med sightseeing i bil. Første stop er Canada Place. Finder en p-plads med parkometer lige foran Canada Place og lige ud for Fairmont Pacific Rim Hotel. Det er tidlig morgen, men stedet summer allerede af liv, og vi går en tur rundt om den imponerende hvide Canada Place bygning. Med sine sejl-konstruktioner og med en placering på en mole, der skyder sig ud i havnen, sender det mine tanker Down Under til Sydney Opera House. Men Canada Place er noget helt andet. Den fotovenlige hvide storsejlsbygning indbyder til postkortlignende fotografier og legen med lys og farver. Canada Place udgjorde Vancouvers eget bidrag til Expo 86 – Verdensudstillingen. En udstilling der bragte Vancouver på verdenskortet.
Canada Place.To store krydstogtskibe ligger til kaj ved Canada Place. Vancouver er et yndet stop på turene mellem Seattle og Alaska. Alt imens de en-motorede Beaver-vandflyvere med overliggende vinge letter og lander i havnebassinet lige bag Canada Place. Det canadisk producerede fly fra de Havilland kom første gang på vingerne i 1947 og var med til at åbne den canadiske vildmark op, da det lille fly kan bære 2,7 ton og monteres med hjul, ski eller pontoner. Det oprindelige Beaver-fly blev produceret frem til 1967, og mange af 1.600 fly, der blev fremstillet, flyver stadig dagligt. Bæverflyet fik for sin indsats i det nordlige Canada kælenavnet ”the bush plane”.
Canada Place har årligt 3 mio. besøgende og er så stor, at den kunne indeholde 116 olympiske ishockey-baner. Se mere om Canadas ikon og Vancouvers stolthed Canada Place på http://www.canadaplace.ca/
Efter Canada Place kører vi ad Waterfront, Cordova og Georgia Street en km mod vest til Stanley Park og cruiser i andet gear gennem Stanley Park ad Stanley Park Drive. Vejen snor sig sammen med cykel- og rulleskøjte-stien og fortorvet langs stengærdet ud mod havet. Vi kommer forbi Vancouver Yacht Club i Coal Harbour med sejlbåde og forbi Avison Way, der fører op til Vancouver Aquarium, som ligger gemt inde i skoven. Foran akvariet står Haida-indianerens Bill Reids smukke og kraftfulde bronceskulptur af en spækhugger. Vi har hele tiden udsigt til Vancouver Skyline på vores højre side kun afbrudt af Navy League of Canada på Deadman’s Island. Til venstre ligger sportsbanerne, hvor inderne og pakistanerne om lørdagen spiller cricket.
”Min tak til Vancouvers indbyggere og Lord Stanley for jeres fremsynethed.” I 1889 åbnede Canadas generalguvenør Lord Stanley 404 hektar gammel skov som en park vest for West End på spidsen af down town halvøen. Et område bevaret for eftertiden og til glæde for Vancouvers beboere og besøgende. Da parken åbnede, havde Vancouver færre end 13.000 indbyggere. I dag er der 600.000 i city of Vancouver, mens der i stor-Vancouver bor 2,1 mio.
”The use and enjoyment of people of all colors, creeds and customs for all time”, sagde Lord Stanley i åbningstalen, og det gælder stadig. På en solskinsdag er alle Vancouvers indbyggere i gang med at løbe, cyckle, gå eller bare nyde parken, sådan virker det i hvert fald. Parken er stor og kan godt rumme det, og stadig er det muligt at finde mange rolige ”hjørner”. På en gråvejsdag er halvdelen af indbyggerne stadig i parken. Vancouver elsker sin park.
Se meget mere om den enestående Stanley Park i Vancouver på http://vancouver.ca/PARKS/parks/Stanley/
Totempælene i Stanley Park
Vi stopper ved de majestætiske totempæle, der afspejler variationen i områdets oprindelige folks kunst og udtryksform i træ. Totempælene udtrykker forskellige signaler og kommer fra forskellige områder på Vestkysten.
Den lille gruppe totempæle i Stanley Park er den mest besøgte turistattraktion i British Columbia. I de brølende 1920’ere blev det besluttet at opføre en rekonstrueret indiansk landsby i parken. Lumbermen's Arch-området blev valgt som stedet for denne landsby. De første fire totempæle blev indkøbt fra Alert Bay-området på Vancouver Island, og frem til 1936 blev der indkøbt flere toteompæle bl.a. fra Queen Charlotte øgruppen. Der blev aldrig nogen indianer-landsby og i begyndelsen af 1960’erne, blev totempælene flyttet til deres nuværende placering ved Brockton Point.
Flere af de oprindelige totempæle var udskåret i 1880’erne, og vejr og vind har gennem årene været hårde ved pælene. Mellem 1962 og 1992 blev alle totempælene udskiftet. Nogle nye kom til, og andre blev der produceret nye 100% kopier af. Nedenfor forsøger jeg at forklare nogle af totempælene, og hvad der er de viser.
Der er en hus-totem-pæle i Kwakwaka’waka stil (nordlige Vancouver Island) skåret af Tony Hunt. Høvding Tsa-wee-nok fra Kingcome Inlet ejede de to oprindelige pæle, der var fra omkring år 1900 og skabt af Charlie James. På pælen ses tordenfuglen, der står på hovedet af en bjørn, der holder et menneske i sine arme. Malet i traditionelle Kwakwaka’waka farver.Historien om, hvordan Tait-familen fik bæveren som deres beskytter, fortælles på den farveløse pæl skåret af Norman Tait. Totempælen i Nisga’a stil (omkring Prince Rupert) blev rejst i oktober 1987. Nederst på pælen er der et hul, som symboliserer indgangen til langhuset.
Traditionelt har det at udskære totempæle været mandearbejde, men Ellen Neel er en undtagelse. Hendes totempæl i Kwakwaka’waka-stil fra 1955 var oprindelig til et indkøbscenter i Edmonton, Alberta, men kom i midten af 1960’erne til Stanley Park. På toppen er ørnen, derefter følger en sø-bjørn med fødderne placeret på en kvinde som holder en frø. Kvinden står på Bukwus (den vilde mand fra skovene), så kommer Dzunukwa (den vilde kvinde fra skovene), der står med fødderne mellem ørerne på en ravn.
En af de første totempæle, der blev rejst i Alert Bay, var en mindepæl til ære for høvding Wa’kas. Totempælen var samtidig en hus-portal-totempæl, hvor der var indgang gennem ravnens åbne mund i bunden af totempælen. Totempælen blev i 1928 købt for 700 $ og fragtet til Vancouver og rejst i Stanley Park, hvor den stod i mange år. Den oprindelige pæl blev restoreret og sendt til Canadian Museum of Civilisation i Ottawa, men Doug Cranmer lavede en kopi af den oprindelige pæl i Kwakwaka’waka-stil, og denne kan stadig ses i Stanley Park. Fra toppen er den en tordenfugl, som med sine kløer holder en hval, ulven kigger med hovedet nedad på et menneske (en forfar til høvding Wa’kas), så følger Huxwhukw, kannibal-fuglen med det lange lige næb. Næstnederst på pælen er der en bjørn med små menneskeansigter på poterne. Bjørnen står på en ravn, hvis næb oprindeligt er halvdelen af en kano. Det hele malet i traditionelle Kwakwaka’waka-farver.
Yderst til højre, tættest mod down town Vancouver, står en rekonstrueret begravelses-totempæl fra Haida-indianerne på Queen Charlotte Islands. Den oprindelige pæl var fra før 1878 og til ære for høvding Skedans. Pælen blev i 1936 købt for 100$. I 1964 var totempælen i så dårlig stand, at den blev flyttet til Museum of Anthropology i Vancouver, og Haida-indianeren Bill Reid fik til opgave at lave en kopi. Reid og hans assistent fik 2.500 $ for denne opgave. Toppen af totempælen består af en plads, hvorpå månen med en tordenfugls ansigt ses. Bag pladen har der oprindeligt været et hulrum til en urne. Nedenunder er der en bjergged med klove og oprindeligt to horn. I bunden står en grizzly-bjørn, som holder en sæl.I 2009 kom den seneste pæl til. Udskåret af Robert Yelton fra Squamish Nation og til ære for Yeltons mor, der var en af de sidste til at bo i det område, som i dag er Stanley Park.
Udsigt fra Stanley Park til centrum af Vancouver og Canada Place.I den lille souvenirbutik ved totempælene købte vi kaffe. Asta købte også en lille bjørn som køleskabsmagnet. En gave vi gemmer til moderens fødselsdag i august. Efter kaffe og studier af totempæle fortsætter vi rundt i Stanley Park og forbi stævnen af SS Empress of Japan til Lumbermen's Arch, hvor der er vandland med vand-kanoner. Vi kører langsomt forbi ”Den lille dykkerpige”, inden vi krydser over highway 99 og i et split sekund har udsigt til Lion’s Gate Bridge og North Vancouver. Det store hule træ, jeg husker så godt fra mit første besøg i Vancouver i 1985, er på randen af at falde sammen, og det er ikke længere muligt at komme tæt på træet. Fremme ved Second Beach stopper vi og tager en tur på legepladsen, hvor ungerne nyder rutschebanerne og gyngerne. Ved legepladsen ligger også den offentlige swimmingpool ved Second Beach.
Efter Stanley Park kører vi tilbage til Canada Place og Waterfront Centre Food Court, der er nabo til turistbureauet i Vancouver. En food court er et cafeteria-område, hvor det er muligt at vælge mad fra mange forskellige fast food restauranter. Den slags food courts er meget populære i indkøbscentre og lufthavne i Nordamerika. Et måltid koster i gennemsnit 6-8 $. Den food court vi har valgt ”gemmer” sig under Waterfront Centre i blokken mellem Waterfront Road, Burrad, Cordova og Howe Street. Her kan vi selv vælge mellem mange fast food restauranter og ender op med at indtage seks forskellige frokoster fra seks forskellige restauranter, men vi sidder alligevel sammen i det centrale siddeområde. Food court ideen er smart til familier med mange forskellige ønsker til et måltid, og så er det nemt og billigt og ikke så ringe endda. Der findes i Canada meget andet end McDonald’s.
West End i Vancouver
Tid til kultur. For at vores første dag i Canada ikke skal føles helt ”tabt” og uden kultur, vælger vi et lille museumsbesøg. Bettina har læst om Roedde House Museum i West End ikke langt fra vores hotel, så det kører vi ud for at finde. West End er den vestlige del af centrum i Vancouver, og bydelen ligger lige op til Stanley Park. West End er en levende bydel med rigtige mennesker, der bor i området. Livet i bydelen koncentrerer sig meget om Denman St. og Davie St., hvor de fleste butikker ligger. West End føles som en lille provinsby og er et af Vancouvers ældste beboelsesområder. Der findes i West End en del historiske bygninger, og vi skal finde Roedde house på Barclay Street.
Vi kører lidt sightseeing gennem West End, bliver omdirigeret et gange gange på grund af gademarkeder, men finder frem til Barclay Historical Square, mellem Broughton, Haro, Nicola og Barclay Street. Her ligger ni huse fra perioden 1890 til 1908. Roedde House er et rigtigt Vancouver-pioneer hjem fra 1893 og bygget i gammel engelsk stil, der i Nordamerika bliver kaldt for Queen Anne-style. Huset er tegnet af en af British Columbias store arkitekter, Francis Rattenbury, der også tegnede parlamentet i Victoria og Empress Hotel i Victoria.
Alfred går på den lille biltur ”død” og falder i søvn, mens vi nærmer os Roedde House. Jeg bliver i bilen med drengen, mens de andre fire nyder det charmerende hus. For 5$ får de et glimt af pioneerlivet i Vancouver, længe før glastårnene tog over og dominerede down town. Asta skriver følgende på sin blog om huset: ” Det her er et gammelt hus i Vancouver. I huset var der nogle gamle ting ligesom gamle dukker og bamser og symaskiner, og der var glansbilledebøger. Der var 2 voksne og 7 børn. 1 af deres børn døde som 5 årig. En anden som 16 årig.”
Roedde House.Læs mere om Roedde House Museum på www.roeddehouse.org
Vi, de to yngste generationer, afslutter dagen med en eftermiddagstur i den offentlige swimmingpool ved Second Beach i Stanley Park, mens Birgit og John går en tur langs havnen tilbage til Canada Place, hvor krydstogtskibene til Alaska lagde fra kaj til musikken af ”North to Alaska”, videre gennem den historiske bydel Gastown og til den kinesiske bydel.
Klokken 18.00 er vi alle trætte og udmattede tilbage på Lord Stanley. Hvor er det dejligt at få lov til at være tilbage i Vancouver. ”I love that city”. Det er en skøn storby med en god puls, spændende arkitektur, GODE fast food steder, smuk beliggenhed mellem havet og bjergene og fyldt med de altid venlige canadiere. Det bliver ikke bedre. Lige bortset fra nu først på aftenen, hvor der er helt stille. Alle de andre sover, og jeg har fuld kontrol over TV’et og remoten og de 77 kanaler. Hvad skal jeg se? En gammel sort/hvid film på TCM, nyheder på FOX, sport på ESPN eller nyheder på CNN. Kan ikke beslutte mig og glider langsomt over i en døsig tilstand...
Fakta om lørdag den 6. juni
Oplevelser: Canada Place, Stanley Park, Roedde House Museum, Second Beach swimmingpoolen.
Rute: Lord Stanley – Georgia Street - Canada Place – Stanley Park – Waterfront Centre – Roedde House Museum på Barclay Street – Second Beach – Lord Stanley.
Kørte km: 22.
Overnatning: Lord Stanley.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar