Jeg elsker Rocky Mountains - I love the Rockies

Kærlighed og hengivenhed til de canadiske Rocky Mountains. Så nemt at få, men så svær at slippe af med igen. Når først de canadiske Rocky Mountains er kommet ind under huden er det umligt at glemme synet af himmelstræbende bjerge som Mount Robson og Mount Assiniboine. De står printet i min hukommelse og min hjerne forsøger at føre kroppen tilbage til de lykkelige øjeblikke og steder, hvor mine billeder blev optaget. Mere end tyve års rejse i Canada siden det første besøg i 1985 og specielt rejser i de canadiske Rocky Mountains har sat sine uslettelige indtyk og dybe spor i min hukommelse.

Der er ingen ”undo” eller ”erase” knap i min hjerne og hukommelse, når det kommer til rejser i Canada og rejser til Rocky Mountains. Jeg kan ikke få nok. Jeg længes hele tiden tilbage. Jeg sidder nu i Canada og alligevel så tæller jeg dage, timer og minutter til mit næste besøg og jeg igen kan rejse til Canada. Canada var målet for min første store udenlandsrejse og siden er der ingen rejser eller lande, som kommer i nærheden af Canada og mine rejser til Canada.

Jeg har besøgt Canada mange gange, men stadigvæk vil jeg gerne tilbage, når snakken går på, hvor den næste rejse skal gå hen. Heldigvis er min familie lige så opsat på rejser til Canada. At komme til Canada er for mig som at møde gamle venner en mørk vinterdag, hvor vi smider et ekstra stykke tørt træ i brændeovnen, åbne en flaske Amarone-vin og taget et spil West eller hjertefri. Det er hyggeligt – det bliver ikke bedre.

Vi kører fra Clearwater mod bjergen ad higway 5. Efter 100 km gennem skov og langs floder gør vi et tidligt frokoststop ved Blue River. Vi tjekker ind på den lille diner, de rligge sammen med Husky-tankstation. De serverer kæmpe bruger og morgenmad hele dagen. Et rigtigt truckersted.

Jeg har nået nostalgialderen. Det var her Alfred for fire år siden, som nyslået 3-årig, brugte sine første lommepenge og selv købte en 1:32 model af en kæmpetruck. Jeg husker det som var det igår, men hvad der skete den anden dag har jeg ingen erindring om.


Efter Blue River er vi tæt på Rocky Mountains. Lige efter Valemount og endnu 100 km drejer vi ved Tete Jaune Cache ind på Yellowhead Highway 16 og har retning direkte mod bjergene. Nu er det igen igen tid til at besøge de canadiske Rocky Mountains. Vi kører ind i Mount Robson Provincial Park, der er begyndelsen til herlighederne.

Mount Robson Provincial Park
Vi stopper ved det gode besøgscenter i Mount Robson Provincial Park og får en opdatering på provinsparken, vejret, bjørnene og andre aktuelle informationer, der kan have inflydelse på vores valg af aktivitet i parken. Vi beslutter for at prøve kræfter med Berg Lake-stien. Ikke alle 22 km til Berg Lake og bagsiden af Mount Robson, men de fem kilometer ud til Kinney Lake. Vi er tre generationer og med en aldersspredning fra 7 (snart 8) til 70 år og alle i vores lille familiegruppe skal tilgodeses og med ud og alle med hjem fra vandreturen.

Turen til Kinney Lake er næsten uden stigning og det er en smuk tur gennem skov, langs flod til Kinney Lake, mens vi går samler fugten sig og vi får ikke egentligt regnvejr, men luften er tung af fugt. Vi møder flere canadiere som har pakket rygsækken med telt, sovepose og kogegrej og tager alle 2 x 22 km til Berg Lake som en flere-dagestur. Bare det var mig.


Det er en dejlig vandretur og herligt at få strukket benene ordentligt ud. En skam at så få billister (bil og motorhome), der husker at parkere køretøjet og få nogle udendørs oplevelser i denne skønne canadiske natur i Rocky Mountains.

Tilbage ved parkeringspladsen og vores motorhomes kører vi de sidste få kilometer til Meadows campingpladsen i Mount Robson Provincial Park. Ligger ved highway 16, lige modsat besøgscentret.
Meadows campingpladsen i Mount Robson Provincial Park, British Columbia, Canada.

Fakta - Mandag den 22. juni
Oplevelser: besøgscenteret i Mount Robson PP, vandretur til Kinney Lake ad Berg Lake-stien.
Rute: Clearwater - Highway 5 - Blue River - Valemount - Tete jaune Cache - Highway 16 - Mount Robson Provincial Park - Meadows campingpladsen.
Kørte km: 237.
Overnatning: Plads 47 + 49 på Meadows-campingpladsen i Mount Robson Provincial Park, British Columbia.

Ingen motorhome. Kun home

Tid til at slappe af. Ingen motorhome i Canada. Idag kun HOME. Vi skal ikke bruge motordelen på motorhomet. Nu skal vi skrive Canada postkort, gå på nettet, vaske tøj, få leget og et par ture i poolen.

Vi har talt om på vores ”hviledag” måske at køre ind til Wells Gray Provincial Park, der ligger en times kørsel nord for Clearwater. Parken er fyldt med søer og nogle af Canadas mest imponerende vandfald. Wells Gray parken ikke kendt blandt oversøiske turister og ikke så besøgt. MEN NEJ. Vi fastholder dagen som hvile og fridag. Ingen aktiviteter, ingen kørsel i motorhome. Vi bliver på KOA-campingpladsen i Clearwater. Handler lidt ind og går ellers omkring og hygge os og tager nogle ture i poolen.


Total afslapning, swimmingpool, minigolf og et par små ture rundt i Clearwater. Vores erfaring er, at når rejsen varer udover de 3 uger, så har vi som familie brug for en pause fra mange oplevelser og indtryk og det mindre kendte vi hele tiden skal forholde os til. Det er en pausedag i dag. Med internet opkobling er det tid til at Skype med dem der blev tilbage i Danmark. Smart med telefon over nettet. Så er der internet, er det gratis at tale sammen. Meget smart. Godt gået Janus - danskeren der opfandt Skype.

Dagens højdepunkt er ti mimnutters gang til den lokale Dairy Queen, hvor vi får Canadas bedste is. Vi vælger alle en Blizzard, men med forskelligt indhold. Blizzard er vanilie softice med oreo-kager, MMs eller cheesecake blended i. As goooooood as it GET. Dronningen af isdesserter i Nordamerika er Dairy Queen.

Fakta - Søndag den 21. juni
Oplevelser: KOA. Dairy Queen.
Rute: Ingen.
Kørte km: 0.
Overnatning: Plads 41 + 42 på KOA campingpladsen i Clearwater, British Columbia.

I autocamper til Clearwater

Autocamperne er pakket ”ned” og klar kl. 08.15. De få løse dele i vores to autocampere er pakket og vi er klar til at forlade campingpladsen i Green Lake Provincial Park og kører videre mod bjergene, mod Rocky Mountains. Det småregner, da vi triller ud af campingpladsen og vi kører først langs sydsiden af Green Lake, så vestenden og så nordsiden. Vi ser rådyr i vejkanten. Der er masser af træer, hvor dyrerne kan gemme sig. I skoven blander enkelte birketræer sig med fyrtræerne.

Ved Lone Butte rammer vi highway 24, der skal føre os mod øst. Landevejen og vores autocamper bringer os forbi mange små søer, endnu flere træer og kun spredte huse og gårde. Highway 24 slutter i øst ved highway 5 og Little Fort, hvor der er en lille samling huse og en Husky tankstation. Vi tanker vognene med benzin og os selv med kaffe inden vi kører de sidste stykke ad highway 5 til Clearwater og KOA campingpladsen, der skal være vores base og hjem de næste to nætter.

Ved visitor center i Clearwater.

Først på eftermiddagden når vi Clearwater. Vi stopper i byen for at handle og på besøgscenteret for at lige at orientere os om mulighederne, hvorefter vi ruller de sidste hundrede meter til KOA-pladsen.

Nu skinner solen fra en skyfri himmel. Vi har nu været afsted i 14 dage og vælger derfor at tage en ekstra nat på en KOA campingplads med swimmingpool. Vi har haft 14 dage fyldt med mnage gode Canada-oplevelser og har brug for at slappe lidt af. Vi får på campingpladsen to pladser ved siden af hinanden, så vores autocampere kan stå med 20 meter imellem. Lige lidt plads til boldspil og frisbee-kast

Autocamper pladser på KOA i Clearwater, British Columbia, Canada.


Med autocamper på KOA i Clearwater
Plads 41 + 42, hvor vi holder med vores autocampere er med el, vand og afløb, så vi får fyldt vand på autocamperne, tømt spildevand og har 110 volt strøm direkte ind i vognen og kan få ladet vores el-artikler op. Det er ren luksus.

Asta og Alfred tjekker campingpladsens swimmingpool. Den er godkendt, så de bruger en time i vandet. Birgit laver til aftensmad boller i karry og der er jordbær til dessert. Ungerne elsker det.

Fakta - Lørdag den 20. juni
Oplevelser: KOA med swimmingpool.
Rute: Green Lake Provincial Park– Highway 24 – Highway 5 – Clearwater – KOA.
Kørte km: 171.
Overnatning: Plads 41 + 42 på KOA campingpladsen i Clearwater, British Columbia.

Hattebækgården – Hat Creek Ranch

Endnu en dejlig morgen. Solens stråler kæmper sig vej gennem trækronerne og varmer godt allerede fra morgenstunden. Efter morgenmaden går vi en tur rundt på campingpladsen og ender nede ved floden. De mange sten indbyder til lidt ingeniørkunst, så Asta og Alfred leger i lang tid ved floden. De kaster sten i vandet, bygger dæmninger og stenvarder.

Vi forlader kl. 09.30 campingpladsen i Nairns Falls Provincial Park og glider videre nordpå ad Highway 99. Gør et kort stop i Pemberton for at tanke benzin. Vi skal idag køre langt og der kan i denne del af British Columbia være langt mellem benzinstationerne, så vi må hellere få fyldt tankene op. Hver vogn kan tage godt 200 liter benzin, så det tager lidt tid. Godt benzinen koster under det halve af hvad den gør derhjemme.

Der sker et skift i husene og haverne. Antallet af gamle biler pr. parcel stiger voldsomt ligesom hvor meget andet der står ”opmagasineret” udenfor husene. Ligesom flere store parabolantenner pryder huse og haver. Store områder omkring Pemberton tilhører British Columbia oprindelige befolkning.

Vejen bliver mere ujævn og vi ”sejler” gennem kurver og op og ned af kystbjergene for at komme til det indre af British Columbia. Ikke noget der har nogen betydning, men vi sætter alligevel farten ned. Stopper et par gange for vejarbejde og må vente fem minutter inden vi får lov til at fortsætte. I Canada bruger de ikke lysregulering i forbindelse med vejarbejde, men levende vejarbejdere iført hjelm og røde advarselsveste til at regulere trafikken. Med kaffe-to-go og lidt ”small talk” med den første billist i rækken som eneste adspredelse, står husmødre eller studerende en lang dag svinger deres kæmpe slikkepindsskilte mellem STOP og SLOW. Vi så mest STOP-siden.

Vi glider forbi Lillooet, som er et af de tørreste steder i Canada. Byen ligger ved Fraser-floden i en kløft bag kystbjergene og får i gennemsnit kun 300 mm nedbør, mens vi i Danmark får over 750 mm. De 2.500 indbyggere i Lillooet og 5.000 i hele området oplever ofte meget varme sommedmåneder med temperaturer i skyggen på over 40 grader celcius. Vi krydser broen over Fraser-floden og fortsætter langs floden, men mod strømmen. Fraser-floden var i et århundrede en vigtig færdselsåre gennem det indre British Columbia. Skotte, pelsjæger og opdagelesesrejsende Alexander Mackenzie brugte Fraser floden, og krydsede som den første europærer Rocky Mountains og kom helt til de dybe fjorde og Stillehavet på vestkysten af Canada tilbage i 1793.

Ved Pavilion svinger vi fra floden og følger Pavilion Lake til Marble Canyon, hvor vi gør frokost stop i Marble Canyon Provincial Park. Parken har to små ferskvandssøer og er et hyggeligt stoppested for en hurtig sandwich. For fire år siden havde vi en overnatning på den lille campingplads og så en slange. Dennegang er der ingen slange og ingen overnatning. Efter en sandwich, lidt stenkast og slåen smut på søen fortsætter vi til Hat Creek Ranch.




Hat Creek Ranch
British Columbias bud på Hjerl Hede er Hat Creek Ranch med en ranch, roadhouse med saloon, lille Shuswap-indianerlejr og pelsjægerlejr. Vi bruger nogle timer på at udforske den gamle ranch, der også var et stop på diligenceruten mellem Vancouver og guldgraverområderne ved Barkerville i det indre British Columbia. En rullende kopi af en gammel diligiance giver mulighed for en tur rundt på det lille område.
Vi går omkring i et par timer og får indblik i guldgravertiden for 150 år siden og hvordan livet var på en ranch og en landevejskro fra 1860’erne.

Fremme ved Green Lake får vi os installeret, mens et lille tordenvejr renser luften og sætter farver på himlen. Går en aftentur ved søen.


Green Lake Provincial Park.

Fakta - Fredag den 19. juni
Oplevelser: Nairns Falls, Marble Canyon Provincial Park, Hat Creek Ranch, Green Lake
Rute: Nairns Falls Provincial Park – Highway 99 – Hat Creek Ranch – Highway 97 – Green Lake Provincial Park
Kørte km: 258.
Overnatning: Plads 15 + 16 på campingpladsen ved Green Lake i Green Lake Provincial Park, British Columbia.

OL-byen Whistler byder velkommen

Efter lidt ekstra tid til morgenmad og et varmt bad kører vi kl. 09.00 fra Alice Lake campingpladsen. Vi gør et kort stop ved Brandywine Falls og går den korte tur til vandfaldet.

Floden er fyldt med vand og Brandywine Falls er med et frit fald på 70 meter mere imponerende end Shannon Falls som vi så igår.

Whistler
Whistler er en ny og gennemtænkt by. Ingen historie eller gamle bydele og huse at tage hensyn til. Whistler opstod som skisportsted i 1960’erne, men først i 1978 begyndte anlæggelsen af den by som vi idag kender som Whistler Village. Og fra den første dag havde canadierne en klar forestilling om, hvordan Whistler skulle se ud. Trafik og mennesker skulle skilles ad. Parkeringpladserne er gemt af vejen under byen og husene eller i lavningen på østsiden af Blackcomb Way. Der er kun en vej som skærer gennem den store gå-gade-net, Village Stroll. Og den vej går under gågaden. Perfekt sted for småbørnsfamilier. Et frikvarter, hvor man ikke skal være bange for ungerne i trafikken.

Whistler berømte skipister slutter for enden af gå-gade-nettet, hvor stole og gondol-lifter om sommeren tager mountainbikere med til toppen, så de kan få et adrenalinspark med fart og hop, når det går berusende hurtigt tilbage i dalen.

Nej, du må ikke prøve. Nej. Nej. Nej. Syv år er for ung en alder til at rpøve en mountaintur ned fra toppen af bjerget. Alfred ville gerne gøre teenagerne kunsten efter, men det har vi forældre ikke nerver til. Det må bliver næste gang eller han er fyldt 18 år og selv kan bestemme...

Whistler er fylt med indbydende butikker, der sælger udendørsudstyr, sommer og vinter, plus mange restauranter. Mange butikker er allerede godt igang emd at sælge VinterOL-nips. Vi finder også en Crocs butik og får fyldt vores beholdning af canadiske Crocs op. Crocs er de originale plastic-”træsko”, der er blevet så populære. Også i Danmark.

Se mere på http://www.crocs.com/

Vi glemmer for en stund alt om at vi kører i motorhome og spiser en super frokost på The Brewhouse. Ikke det billigste sted, men maden er helt i top. Vi får burgere, pizza og vegetarretter.

Apropo mad og motorhome, så er der igen muligt at se bagvæggen i køleskabene i vores to motorhomes. Inden vi forlader Whistler skal vi lige handle lidt ind. Vi gør stop i et supermarked og en Liqor Store. Klokken er 16.30 og vi går ombord i vores flydende hjem, vinker farvel til hyggelige Whistler og glider de sidste km til aftenens overnatningssted: Nairns Falls Provincial Park, 30 km nord for Whistler.



Campingpladsen i Nairns Falls Provincial Park, British Columbia.

Først på aftenen kommer det lidt støvregn, så det er super at John og Birgits vogn fra Go West har markise. Vi sidder under markisen og deler et par canadiske dåseøl, mens vi griller.

Efter endnu en god dag er der stille på vores campingplads kl. 21.00. Alt den friske luft, den uendelige natur og de mange oplevelser sluger vores krafter...

Fakta - Torsdag den 18. juni
Oplevelser: Brandywine Falls, Whistler, Nairns Falls.
Rute: Alice Lake Provincial Park – Highway 99 – Whistler – Highway 99 – Nairns Falls Provincial Park.
Kørte km: 83.
Overnatning: Plads 49 + 50 på campingpladsen i Nairns Falls Provincial Park, British Columbia.

Tilbage på fatslandet af British Columbia

Farvel Vancouver Island. Goddag fastland af British Columbia. Hvor er det altså nemt at rejse i motorhome rundt i Canada. Hele tiden bliver jeg mindet om, hvor behageligt man rejser med familien, når turen foregår i motorhome.

For anden gang på denne tur forlader vi Rathtrevor Provincial Park. Denne gang for at køre det korte stykke mod syd til færgeterminalen ved Nanaimo. Vi er i god tid og efter lidt opmåling af vognen, så vi kan betale det korrekte beløb for overfarten bliver vi parkeret i en ventebås. 89 CAD betaler vi for for vores 25 fods motorhome og to voksne og to børn. Det giver os ret til at sejle 1,5 time med BC Ferries fra Nanaimo til Horseshoe Bay. Vi kommer med færgen kl. 10.30 og er fremme ved Horseshoe Bay til frokost.

Læs mere om BC Ferries på http://www.bcferries.ca/

Rolig overfart, hvor vi nyder det dejlige vejr og det er næsten blikstille ud over havet. Det sidste del af færgeturen ind til Horseshoe Bay giver et flot udsyn til kystbjergene på fastlandet og de små trædækkede øer, hvor mange er beboede. Velhaver helårshuse af træ ligger som spredte dalmatinerpletter på de små klippeøer.

Sea to Sky-highway mellem Vancouver og Whistler
Vi kommer som nogle af de første af færgen og lige efter terminalområdet kører vi en ”højresløjfe” og sætter kursen mod nord ad highway 99. Landevejen der til februar skal binde Vancouver og Whistler sammen og være den trafikale pulsåre til VinterOL. Jeg husker fra tidligere besøg en smal snæver vej klemt inde mellem bjerge og fjorde. Nu er der mange km med to spor, i hver retning, og masser af luft til bjerge og havet.

99 landevejen ligger stadig smukt på kanten af landet og havet. Med kystbjergene til højre og øst og Howe Sound til venstre og vest. Highway 99 kaldes med rette “Sea to Sky”-highway, men er også en “Highway of the Waterfalls”.

Vi stopper ved Shannon Falls parkeringspladsen og betaler den lille parkeringsafgift. Efter lidt frokost går vi den korte tur til Shannon Falls.


Shannon Falls, British Columbia, Canada.

Lille, men alligevel stor. Shannon Falls Provincial Park er en lille provinspark, men Shannon Falls er med sine 335 meter det 3. højeste vandfald i British Columbia. Parken er opkaldt efter William Shannon, der i 1889 blev den første nybygger i området.

Lige mod nord ser vi Murrin Provincial Park og Stawamus Chief Provincial Park med den lodrette klippevæg, hvor der på siden af klippen hænger flere bitte bitte små mennesker i færd med at overvinde klippen. Utroligt de tør. Det bliver aldrig mig.

Et par kilometer efter Shannon Falls kommer vi til Squamish. Vi triller en tur gennem byen og parkerer ved havnen. Går en tur på molerne, hvor der ligger nogle store yachte og slæbebåde.



Alice Lake Provincial Park.

Alice Lake Provincial Park, British Columbia
Efter en kort køretur kommer vi til Alice provinsparken, hvor vi på campingpladsen har bestilt en dobbeltplads med plads til to motorhomes. Alice Lake Provincial Park har en fin sø, som i sommernemånederne er meget populær blandt de lokale. Efter vi har fået os indrettet på campingpladsen går vi en tur til Alice Lake. Strandområdet ved søen, men også søen er fyldt med familier. Vi vil også i vandet, så vi henter vores badetøj og deltager i løjerne.

Ungerne og jeg tager en tur i det ”friske” vand, mens Bettina og Birgit går en tur rundt om søen og John tager sig en ”morfor”. 50 meter fra vandkanten er der en flydeponton som vi svømmer ud til. Alice Lake er en herlig skovsø og her i juni er vandet stadig meget meget forfriskende, så efter ti minutter er vi tilbage på land og lader solen varmer vores våde kølige kroppe. Dejlig svømmetur.

For hvert motorhome betaler vi 25 CAD for en plads på campingpladsen og 6 CAD, hvis vi vil have strøm. Vi klarer os uden.

På campingpladsen advarer de mod sortbjørne og pumaer. I Squamish by har der de seneste måneder været flere episoder med pumaer, der er set tæt ved byen. Vi ser nu hverken bjørne eller pumaer. Vi laver nok for meget støj til at gider komme tæt på. Efter aftensmad med suppe og ostebrød er der lige tid til lidt kortspil og læsning.

Fakta - Onsdag den 17.juni
Oplevelser: Sejlturen fra Nanaimo til Horseshoe Bay, molen i Squamish, Shannon Falls og svømmetur i Alice Lake.
Rute: Rathtrevor Provincial Park – Nanaimo – BC Ferry - Horseshoe Bay – Alice Lake Provincial Park.
Kørte km: 93.
Overnatning: Plads 33 + 34 på campingpladsen i Alice Lake Provincial Park, British Columbia.

Tilbage på østkysten af Vancouver Island

Vi har haft tre idylliske og rolige dage i skovene i Pacific Rim National Park på vestkysten af Vancouver Island. Campingpladsen ved Green Point har været en god base for vores ture til Tofino, hvorfra udflugter i fjorderne på Canadas ellers så barske vestkyst har givet os et godt indblik i områdets rå natur. Det sår et frø om at blive her de næste mange dage. Hvorfor skal vi videre? Fordi vi har mange andre planer om oplevelser i det vestlige Canada. Derfor må vi starte motoren og rykke videre i vores to motorhomes.

Green Point campingpladsen i Pacific Rim National Park, Vancouver Island, Canada.


Vi forlader vestkysten og Pacific Rim National Park og søger mod øst. Fra de flade sandstrande på vestkysten går det forbi Kennedy Lake og ind mellem bjergene som udgør rygraden af Vancouver Island. Vi krydser Taylor River, der løber ud i Spruce Lake. Vi stopper ved Spruce Lake, hvor nogle af Canadas største fly sommetider holder til. Heldigvis ligger Den Grimme Ælling der – Mars Bombers. Så er der ingen skovbrande på vestkysten. Den gigantiske Mars Bomber er med til at bekæmpe de skovbrande der heldigvis kun sjældent hærger de canadiske skove. Den enorme vandflyver kan rumme 27 tons vand.

Den store Mars Bomber flyvemaskine på Spruce Lake.

Ad den snoede landevej triller vi roligt mod Port Alberni, hvor vi besøger et lille egnsmuseum, som ligger sammen med byens bibliotek. Museet er en positiv overraskelse. Både i størrelse og indhold. Der er lidt om områdets oprindelige folk og en del om områdets vigtigste erhver: Skovindustri.

Inden vi forlader Port Alberni stopper vi ved Walmart og køber lidt ind inden vi tager den sidste del til Rathtrevor Provincial Park ved Parksville, hvor vi også overnattede på vejen til vestkysten.

Tilbage på campingpladsen i Rathtrevor Provincial Park nyder vi igen de gode pladser og den korte gåtur til stranden. Vi går en lang tur langs vandet og forbi den lille legeplads og de store græsområder der indbyder til boldspil.

Campingpladsen i Rathtrevor Provincial Park.

Fakta - Tirsdag den 16. juni
Oplevelser: Mars Bombers på Spruce Lake plus egnsmuseum og Walmart i Port Alberni.
Rute: Green Point – Spruce Lake - Highway 4 – Port Alberni - Rathtrevor Provincial Park.
Kørte km: 167.
Overnatning: Plads 109+110 på campingpladsen i Rathtrevor Provincial Park, British Columbia. Det er tirsdag og campingpladsen er kun halvfyldt.

Hvalsafari på vestkysten af Vancouver Island

I går bjørne. I dag hvaler. Tilbage i Tofino finder vi igen Jamies Whaling Station. Vi tager igen på tur ud i fjorderne. Denne gang ikke mod øst og ind i bunden af de dybe fjorde, men mod nord og vest og ud der, hvor fjorderne møder det åbne hav. Vi sejler på grænsen mellem Stillehavet på den ene side og de store uberørte skovområder som fylder de mange små øer på Vancouver Islands vestkyst. Skiftevis er vi bagved øerne og i læ for vestenvinden og ude i det fri og blotlagt for vinden og fornemmer havets magt.

Denne gang er det ikke en lille zodiac gummibåd, men et egentligt skib vi sejler med. Dejligt betryggende. Efter en time er der slut med gemmelegen og vi sejler ud på havet, men stadig ikke langt fra de vestligste øer. I en bugt i horisonten anes en svag vandsøjle, der stiger fra havet. Kan det være en hval? Kaptajnen sejler tættere på. Igen en vandsøjle, Men hvor er hvalen?

Kaptajnen kender sine hvaler og ligger sig en smule længere ud fra kysten og ganske rigtigt. Efter lidt ventetid kommer hvalen op til overfladen. Vi kommer tættere på. Igen en vandsøjle og vi aner ryggen af en gråhval. Nu begynder jagten. Kan kaptajnen regne ud hvor hvalen næste gang vil komme op? I 15 minutter leger hvalen gemmeleg med os, men vi får flere vandsøjler, nogle rygge og et enkelt plask og vinken med halen.

Havoddere.
Søpapegøjer.

Turen på det åbne hav og mellem de mange klippeskær og øer på vestkysten byder på et rigt dyreliv. Mens vi nyder en kop kaffe kan vi fra agterdækket nyde oddere der ligger på ryggen og rullet ind i tang tager sig en eftermiddagslur, en hvalros der majestætisk sidder på et klippeskær og i modlyset virker som en statue, hvidhovede kongeørne der kredser over trætoppene og med den lyseblå himmel som baggrund og søpapegøjer, der hviler vingerne og lader sig glider med bølgerne.

Hvalerne var på dagens tur i undertal, men vi er ikke skuffede. Det øvrige rige dyreliv opvejede de manglende hvaler. Tilsat den skønne rå canadiske kystnatur er det en smuk tur gennem fjordene på vestkysten af Vancouver Island.

Camping i det grønne
Tilbage på vores campingplads Green Point i Pacific Rim National Park nød vi de herlige omgivelser, som er så typiske for mange af Canadas skovcampingpladser. Vi er for enden af vejen.

Lige ved havet, Stillehavet. Vi er ude i skoven, mindst 30 minutter fra alting. Vores lejede motorhome er parkeret i en lille velfriseret lomme i den store uendelig grønne canadiske skov. Lommen består af en 60’er typehus stort fladt område med plads til det 7,3 x 2,5 meter store mobile sommerhus. Derudover består lommen af de for mange nordamerikanske campingpladser faste elementer: jernring med rist bålsted, et bord og bænke-sæt plus en 4x4 træpæl med pladsnummer og holder til kvitteringen.

Fra lommen er der kun en vej ud. En vej væk fra den tætte tempererede regnskov, hvor de høje slanke træer understøttes af en tæt buskadsagtig underskov, der gør det til en tæt uigennemtrængelig mur fra gruset på jorden og til den blå himmel over trækronerne.

Mod nord ligger Tofino og mod syd Ucluelet. Mod vest er næste stop Japan og mod øst spærres vejen som kragen flyver af de høje bjerge, der udgør rygraden af Vancouver Island. Vi er på en campingplads, selvom det ikke ligner en almindelig europæisk campingplads. Det føles som vildmarken, men er en campingplads. Sådan er mange af skovcampingpladserne i de skovrige egne af Vestcanada.

Fra vest og havet kommer det åbne og lyset. Fra øst og skoven kommer det lukkede og mørke. Det er hele tiden nemt at orientere sig og duften er fyldt af en blanding af harpiks og salt. Fra pladsen hvor vi holder er der kun en kort gåtur ned til stranden og havet. Stranden er med gråt sand og uendelig. Nogle klipper ligger på tværs og bryder det monotone syn af skov, sand og vand.

Fakta - Mandag den 15. juni
Oplevelser: Hvalsafari i fjorderne på vestkysten på Vancouver Island.
Rute: Green Point – Tofino – Green Point.
Kørte km: 46.
Overnatning: Plads 24 + 26 på Green Point campingpladsen i Pacific Rim National Park, British Columbia. Der var 10%-20% ledige pladser.

Bjørnesafari ved Vancouver Island

Nu skal vi se bjørne. Vi forlader vores plads i skoven ved Green Point og kører alle seks i et motorhome mod nord til Tofino. Ved vejs ende. For enden af highway 4 ligger Tofino med sine 1.500 indbyggere. Byen for enden af vejen. Herfra er der langt til alting, men Tofino er alligevel ikke en by, hvor tiden står helt stille. Der er fuld gang i udendørsaktiviteterne, der ofte indvolverer Clayoquot [Clay-kwot] Sound. Et fjordområde der begynder, hvor vejen og Tofino slutter. Tofino er en aktivitetsfyldt og øko-venlig by og udgangspunkt for mange slags ture på Vancouver Islands vestkyst.

Det vestlige Canada kan være et barsk sted og her på vestkysten af Vancouver Island er det barsk for selv de barske og sejeste. Det er en kradsbørstig natur med et helt åbent og frit eksponeret landskab, hvor det næste der møder én mod vest, på den anden side af Stillehavet, er Japan. Det eneste mellem det vestlige Canada og Vancouver Island og Japan er Hawaii. Tofino og Long Beach sidder i første række når bølgerne fra Japan rammer Canadas vestkyst. Mellem her og Asien er der kun Hawaii som bølgebryder. De små amerikanske øer i det store hav giver ikke meget læ, når Stillehavet rejser sig og viser klør. I vinterhalvåret kan spektakulære storme, der samler krafter i den kolde nordlige del af Stillehavet, følges på tæt hold og i sommermånederne nyder de modige surfere godt af de gode bølger.

Midt i den barske natur sidder Tofino på den yderste stol. Lige ved Stillehavet og på kanten af Clayoquot Sound, hvor træerne og skoven vokser ud af havet og op ad bjergsiderne næsten til toppen af Vancouvers rygrad.

Bjørnesafari i fjorderne
Vi finder Jamies WhalingStation og parkerer motorhomet. Vi har hjemmefra hos MyPlanet bestilt to ture hos Jamies Whaling Station. I dag er det bjørne vi skal se. Forhåbentlig. Kl. 10.30 ligger vi fra kaj i den lukkede zodiac-båd med plads til 40 personer og en topfart på 75 km/t. Jamies to guider styrer båden og fortæller undervejs.

Med hurtig fart skyder den lille båd ud i de dybe fjorde. Allerede efter ti minutter ser vi de første hjorte på en strandeng, der skyder sig ud i fjorden. Turen fortsætter mellem små øer og ind i bunden af de forskellige fjordarme i vores jagt på de små nyttede sorte bamser. I trækronerne sidder en par hvidhovede kongeørne og betragter vores søgen, men de overvåger vandet for potentielt føde.

Efter en time ser vi den første sorte prik i bunden af en fjord. Er det en bjørn? Prikken bevæger sig. Vi sejler stille tættere på, mens omridset af en sortbjørn tegner sig tydeligere og tydeligere. En lille sortbjørn går i vandkanten og kigger mellem stenene om der skulle være en lækkerbisken. Tidevandet er ude og havets bord er dækket. Bjørnene kommer frem fra skoven for at finde føde

To en halv time og en lang liste af dyr senere er vi tilbage ved James Whaling Station. Vi fik set to sortbjørne, tre kongeørne, hjorte, delfiner, sæler, ørnerede med ørnemoder og unger.

Amerikansk hvidhovedet kongeørn.

Med fast grund under fødderne finder vi Big Daddy Fish Fry, hvor vi beslutter at spise frokost. Bettina og jeg deler 2 kæmpe stykker friture stegte helleflynder + pomme fritter for $16.50. Vi kunne også havde valgt med torsk eller laks. Smager super godt, men de kunne godt spare lidt på frituren.

Bruger lidt tid i Tofino, hvor vi får handlet i det lille COOP supermarket. Vi besøger Roy Henry Vickers galleri. Roys far var fisker, hvis blod i årene stammede fra tre oprindelige stammer fra Nordvestkysten: Tsimshian, Haida og Heiltsuk. Moderen var skolelærer, hvis forældre var immigreret til Canada fra England. Den usædvanlige baggrund og det blandede blod har en stærk indflydelse på Roy Henry Vickers kunst.

Vickers er en af de største kunstnere i Canada med en baggrund i de oprindelige folk. Andre store navne er Bill Reid og Robert Davidson, men modsat Reid og Davidson der har arbejdet udfra traditionelle motiver har Roy Henry Vickers opnået stor kommercielt succes ved sin blanding af moderne kunst med tsimshian traditioner. Galleriet ligger i en bygning opført som traditionelt huslang i cedertræ (kæmpethuja) og duften af cedertræ blandes med de mange silketryk som hænger på væggene. Vickers kunst pryder bl.a. Elisabeths stuer på Buckingham Palace.

Se mere om Roy Henry Vickers galleri på http://www.royhenryvickers.com/

I hjertet af Tofino, mellem Second og Third Street og Neill og Campbell Street, ligger byens lille park. En blok med Kompan-legeplads, to tennisbaner, basketballbane, græsplæne, og en skaterbane, hvor de lokale hip-hop-unger med strikkede huer og hængerøvsbukser hænger ud. Som i de fleste canadiske byparker er det gratis at bruge alle sports-faciliteterne i Tofino. Vi tager os tid til at spille tennis og basket.

Efter en god dag med mange oplevelser og hygge er vi tilbage på campingpladsen. Vi går en tur til stranden og leger på klipperne og det udtørrede drivtømmer inden vi søger tilbage i vores campinghuler og motorhomes i skoven.

Fakta - Søndag den 14. juni
Oplevelser: Bjørnesafari fjorde på vestkysten af Vancouver Island.
Rute: Green Point –Tofino –Green Point.
Kørte km: 44.
Overnatning: Plads 83 + 84 på Green Pont campingpladsen i Pacific Rim National Park, British Columbia. Der var 10%-20% ledige pladser.

På tværs af Vancouver Island

Det er i dag en stor motorhomedag. Turens første dump station besøg står på programmet. Vi skal have tømt spildevandstankene på vores to motorhomes. Vi har set Robin Williams filmen RV, hvor han med familien er på motorhomeferie og det første forsøg med at tømme spildevandstankene forløber ikke så heldigt. Det går helt galt. Vi håber på bedre held eller større dygtighed.

Vi skal dumpe
Altid en situation der lige fremkalder lidt usikkerhed og rysten på hånden. Det er årets første dumpning, så vi skal lige have procedurerne på plads. Efter morgenmaden og lidt pakken sammen kører vi fra campingpladsen i Rathtrevor Provincial Park og lige ved udgangen er der et dump station skilt. Et brunt skilt med et tegnet motorhome og med pil ned til septitank. Iført gule latexhandsker klarer vi også denne lille udfordring. Det lyder langt sværere og farligere end det egentligt er. To dollars fattigere har vi kl. 09.20 tømt begge motorhomes spildevandstanke, fyldt frisk vand på tankene. Nu er vi klar til afgang og tre dage inden vi igen skal dumpe.

Cathredral Grove.

Cathredral Grove i Macmillan Provincial Park
Fra Rathtrevor Provincial Park kører vi gennem Parksville ad Island Highway #4A og videre vestpå til MacMillan Provincial Park. 25 km vest for Qualicum Beach og 16 km øst for Port Alberni. Den smalle landevej snor sig gennem en skov med ældgamle træer, hvor de højeste stræber efter skyerne. Cathedral Grove ligger midt i skoven og der er to små parkeringsområder – næsten kun vigepladser, et til vest- og et til østgående trafik, hvor der kan holde en mindre samling biler og lige med plads nok til at klemme et 25 fods motorhome ind.

Vi findes to pladser til vores vogne og går en tur gennem den tætte underskov. Der er et fint og plant stisystem, der bringer os nysgerrige rundt i skoven og forbi nogle af de højeste Douglas fyr træer, hvor de ældste er op mod 800 år gamle. Fra grenene hænger lysegrønne ”mos” strenge og bryder den smule lys der kæmper sig vej gennem de tætte trækroner. Uberørt af den moderne verden står disse majestætiske kæmper og gemmer på en historie der i tid går tilbage til dengang, hvor der var middelalder i Danmark og Nordamerika endnu ikke havde fået besøg af den første europæiske turist, Columbus. Cathedral Grove i MacMillan Provincial Park er en af de mest tilgængelige steder at nyde de gigantiske Douglas fir træer på Vancouver Island.

Ved Cathedral Grove er der tale om et sjældent stykke bevaret tempereret regnskov med gamle Douglas fyr økosystem. De højeste træer er 75 meter høje og mere end 800 år gamle og måler op til 9 meter i diamater. Området med de store træer har overlevet i skovbrande som ellers hærgede store dele af det centrale Vancouver Island, men også de mange europæiske nybyggere, der fra 1849 koloniserede Vancouver Island.

Efter Cathedral Grove kommer vi til Port Alberni en af de større byer på Vancouver Island. Byen er helt igennem præget af den tætte forbindelse til de store træer og industrien knyttet til udnyttelse af træerne.

Port Alberni
Motorhomes er nogle sultne bæstner. Godt at benzinen kun koster det halve eller under af hvad der står på prisskiltet derhjemme. De fleste motorhomes kører på benzin og ikke diesel, som ikke er særligt udbredt i Canada og USA. Vi tankede de to sultne motorhomes i Port Alberni. Jeg skal lige vende mig til at tanken på et C25 motorhome kan tage 208 liter. Det tager lang tid. Det er ikke fordi der er hul i bunden - det bare tage så lang tid. Godt at benzinen er billig i Canada. Det kostede 105,90 $ for 130 liter, så tanken var langt fra tom.

Landevej 4 der forbinder øst- og vestkysten af Vancouver Island skærer lige igennem Port Alberni. Langs hovedvejen ligger alle livets fornødenheden. Walmart, Home Depot, Canadian Tire, Boston Pizza, fastfood–restauranter. Der er som Viborg Landevejen ind mod Århus og Bilka-krydset i Tilst – bare gange ti. Sjovt som vi i Danmark nu også samler de store varehus i centre omkring de større byer. Det har de gjort i Canada og USA i mange år.


Campingpladsen Green Point i Pacific Rim National Park.

Pacific Rim National Park
Vest for Port Alberni snor og bugter landevejen sig langs floder og gennem dale for at krydse rygraden af Vancouver Island, hvor bjergtoppene godt kan nå de 2.000 meter over havet. 100 km vest for Port Alberni i T-krydset deler vejen mod nord og Tofino og syd og Uclulet. Lige ved krydset ligger Pacific Rim Visitor Centre, hvor vi får lidt info, et kort og et års adgangskort til alle nationalparker i Canada. Annual Park Pass for vores familie koster 165$.

Vi kører ned til Wickaninnish Interpretive Centre og kan ikke få en p-plads ved centeret, men bliver sendt til ekstra pladserne nogle hunderede meter borte. Vi parkerer. Laver en advocado-oste-sandwich og spiller fodbold på parkeringspladsen som vi har helt for os selv. Går via stranden hen til Wickaninnish Interpretive Centre

På opslagstavlen i besøgscentret er der ”Bear Warning” – advarsel om bjørne. For fem dage siden er der på stierne ved centeret set en sort bjørnemor med to bjørneunger. Nu er vi på vej ind i den rigtige vilde natur. Det skal vi hele tiden huske og forholde os til. Huske at pakke tingene sammen på campingpladserne. Sikre at alle ”smellies” – alt det der dufter er indenfor i vores kørende sikre containere. Men også huske hvordan vi forholder på campingpladserne, har øjne på børnene hele tiden og bruge vores gennem flere år udviklede aftaler og regler for hvordan vi vandrer og bruger naturen.

Kører til Green Park campingpladsen og får os instaleret på plads 83 og 84 inden vi går endnu en tur langs stranden. Det er som en tur langs Vesterhavet. Tilbage på campingpladsen køber vi et bundt brænde for 6$ og laver bål, griller brød og pølser, skumfiduser og laver snobrød. Det er camping og motorhomeferie når det er bedst.


Det er ikke svært at blive fanget af atmosfæren i Pacific Rim National Park. Med kun to minutter til stranden fra campingpladsen og uendelige km, både mod nord og mod syd, af fin sandstrand. Alfred og jeg bruger en del tid på at klatre rundt på de klipper, der bryder stranden i to, og bryder Stillehavets bølger. Med risiko for at blive ”fanget” af tidevandet udfordrer vi hele tiden os selv og kravler rundt på de våde klipper så langt mod vest som det er muligt. Så tæt ved vandet som det er muligt. Asta bliver på stranden og begynder at bygge sandslotte af det fine strandsand. Vi går lange ture og nyder stranden, der minder meget om stranden på Danmarks vestkyst, men som i Canada er sjældne og helt unikke for denne del af kloden.

Fakta - Lørdag den 13. juni
Oplevelser: Cathredral grove i MacMillan Provincial park, Pacific Rim National Park.
Rute: Rathtrevor Provincial Park – Catheral Grove – Highway 4 – Pacific Rim NP - Green Point.
Kørte km: 163.
Overnatning: Plads 83 + 84 på Green Point campingpladsen i Pacific Rim National Park, British Columbia. Lørdag med mange lokale og alle pladserne er optagede.
Links: Cathredral Grove i MacMillan provincial Park - http://www.env.gov.bc.ca/bcparks/explore/parkpgs/macmillan/
Pacific Rim National Park - http://www.pc.gc.ca/eng/pn-np/bc/pacificrim/index.aspx

Vancouver øens østkyst

Strømkabler, vandslanger, niveleringsklodser. Vi skal afsted, men først skal vores to motorhomes kobles fra deres pladser på campingpladsen, og vi skal have styr på det hele. Vi skal også sikre de løse ”dele” i vognene. Det sidste bestik, service og termokanden med kogt vand stiller vi i håndvasken, så er vi klar til afgang fra West Bay Marina og mod Rathtrevor Provincial Park.

Inden vi forlader Victoria, skal vi handle lidt ind. Vi mangler lidt forskelligt campingudstyr, så på vej ud af byen stopper vi i en Canadian Tire (1519 Admirals Road), hvor der er en stor afdeling med udstyr til udendørsbrug. Canadian Tire svarer lidt til Harald Nyborg, men i bedre kvalitet. Ting som vi mangler til vores campingliv? Tjaa. Jeg føler i hvert fald, at jeg ikke kan leve uden. Det vil ikke blive den samme ferie.

Jeg har forelsket mig i en forlægger til motorhomets hoveddør. Et tæppe som kan byde velkommen, og hvor vi kan stille vores fodtøj. Bettina og børnene griner lidt af min ide, men med købet af et forlæggertæppe er det mit håb, at vi ikke som tidligere år slæber så meget snavs og sand med ind i motorhomet. Vi køber også et par campingstole, en pande til bålet og en plastikdug til træbordene. Der er altid bord og bænkesæt og bålsteder på de canadiske naturcampingpladser i provinsparkerne.

I Victoria forstaden Tilicum ser vi også en Safeway (3170 Tillicum Road i Tilicum Center), så vi får fyldt køleskabet op med mad og de nødvendige drikkevarer og masser af vand. Vi forlader Victoria og kører nordpå ad highway 1. Undervejs stopper vi et par gange og nyder den utrolige skønne udsigt til strædet mellem Vancouver Island og fastlandet og de snedækkede bjerge på fastlandet.

Totempælebyen Duncan glider vi stille igennem, og ved frokosttid er vi fremme ved Chemainus, hvor vi gør holdt. Vi spiser lige leveninger fra dagens før. Tunpasta bliver kun bedre af en nat i køleskabet, så vi når hurtigt skålens bund. Mætte går vi ud for at opleve Chemanius, der er en gamle savværksby, hvor byens husgavle i dag er fyldt med gavlmalerier.

Chemainus.

For godt tre årtier siden lukkede savværket i Chemainus, og byen var tæt på at dø. En af byens driftige indbyggere kom op med ideen at bruge byens mange gavle til malerier. I dag har Chemainus 39 gavlmalerier, som fortæller byens (der går tilbage til 1858) og områdets historier. Små butikker med kunstnere er dukket op, og Chemainus er nu et yndet stop på ruten mellem Victoria og Nanaimo.

Vi besøger det lille lokalmuseum ved parken og tager en runde tilbage i tiden og mange ting og ”ragelse” fra mine bedsteforældres tid. Nybyggernes, byens og savværkets historie har gennem et århundrede været tæt forbundet. Efter en is i vaffelbutikken på hovedgaden og lidt menneskekiggeri kører vi det sidste stykke til Parksville og Rathtrevor PP.

Rathtrevor Provincial Park



Vi er fremme på campingpladsen kl. 16.00. Efter aftensmad og friske blåbær til dessert går vi en tur på stranden. Her først på aftenen er temperaturen stadig over tyve grader, og vi nyder en god time på stranden. Bølgerne giver en beroligende skulpen, når de rammer strandkanten, mens kajakroere og Canada gæs slås om den bedste plads i rødgule lyskegle fra den nedadgående sol. John finder et væltet træ og tager sig en lille ”morfar”, mens ungerne bygger sandslot.

Rathtrevor Provincial Park.

Klik her og læs mere om Rathtrevor Provincial Park.

Fakta – Fredag den 12. juni
Oplevelser: Duncan, Chemainus, Rathtrevor Provincial Park.
Rute: Westbay Marina, Victoria – Tilicum – Duncan – Chemanius – Parksville – Rathtrevor Provincial Park.
Kørte kilometer: 151.
Overnatning: Plads 54 + 55 i Rathtrevor Provincial Park, British Columbia. Vi var der en fredag og pladsen havde begge weekendbesøgende og var udsolgt.
GPS koord.


Vis stort kort

(A) West Bay Marina - (B) Canadian Tire - (C) Safeway - (D) Chemainus - (E) Rathtrevor Provincial Park

En dag i britiske Victoria

Hvor har vi sovet dejligt i nat. Det er så hyggeligt, og for os hjemligt, at bo og overnatte i motorhome. Det er nu femte gang på fem somre, at vi prøver denne ferieform, så vi er vant til rytmen og de fordele det giver at holde ferie i motorhome.

Vi vågner op til endnu en dejlig dag med fantastisk vejr. Efter morgenmaden tager vi den lille båd fra West Bay Marina til centrum af Victoria. Den lille minifærge er kun for passagerer og har plads til 10 personer. Mini-færgen har stop flere steder rundt i havnen i Victoria. Det koster 10 dollars for en tur.

Mini-færgen mellem West Bay Marina og centrum af Victoria.

Hjemmefra har vi kigget lidt på mulighederne i Victoria. British Columbias provinshovedstad byder på gode museer som Royal British Columbia Museum med historiske udstillinger. Bag RBCM-museet i Thunderbird Park står en flot samling totempæle. Craigdarroch Castle og Art Gallery of Victoria trækker også mange besøgende til. Emily Carr House på 207 Government Street hylder Canadas store kvindelige forfatter og maler, Emily Carr. En kort gåtur fra centrum ligger Beacon Hill-parken, der er et populært område for de lokale at hænge ud og dyrke fritidsinteresser. Det hele pakket ind i flot beliggenhed ved havet og Juan de Fuca-strædet og Victoria har ”kun” 80.000 indbyggere.

Vi begynder dagen med en tur gennem det majestætiske chateau-lignende Empress Hotel, der skuer ud over ”Inner Harbour” i Victoria. I hotellets underetage er der flere mærkevarer-butikker og et galleri med indiansk kunst. Vi er tre generationer, der rejser sammen, og det hele tager lidt længere tid, så klokken er allerede mange, og det er tid til en kop kaffe. Vi indtager den sorte stimulans i en kaffebar på østsiden af hotellet.

Empress Hotel i Victoria.

Victorias lille Chinatown er en af Nordamerikas ældste asiatiske bydele og har en klassisk rød kinesisk port, kineiske gadenavne, eksotiske frugter i kasser foran butikkerne, små familiedrevne restauranter og den smalle Fan Tan Alley mellem Fisgaard S. og Pandora. Bydelen tiltrækker i stort tal i dagtimerne besøgende med smag for det ukendte.

Efter at kaffen og kagerne er gledet ned, går vi hen til totempæleparken bagved Royal British Columbia Museum. I den lille Thunderbird Park står en samling af op til tyve meter høje totempæle fra vestkysten af Canada. Der er forskellige typer af totempæle og fra forskellige områder i British Columbia. På en måde som i Stanley Park i Vancouver. De forskellige totempæle fortæller en historie. Der findes begravelsestotempæle, hvor den afdøde bliver hædret. Der er totempæle, som har stået i gavlen af et hus og fortalt, hvem der boede i langhuset.

Thunderbird Park i centrum af Victoria.

Mellem Tordenfugle-parken og museet står et af British Columbias ældste huse – the Helmcken House. Huset er bygget af Dr. John Sebastian Helmcken, der arbejdede som læge for Hudson's Bay Company. Huset står på sin oprindelige plads, Dr. Helmcken byggede det, da han i 1852 blev gift med datteren af guvenør James Douglas. Helmcken blev politiker og var med til at forhandle betingelserne på plads, da British Colmumbia skulle optages som provins i Dominion of Canada.

Efter vi har set totempælene og Helmcken House i parken, er det tid for et museumsbesøg, hvor vi skulle se indianerudstillingerne i museet. Royal British Columbia Museum har fine udstillinger om vestkysten oprindelige folk og om de første europæiske nybyggere, der kom til British Columbia.




Læs mere om Royal British Columbia Museum på http://www.royalbcmuseum.bc.ca/

Efter to timer og fulde med indtryk og historiske informationer er vi tilbage på gaden og går op til 1150 Douglas Street og The Bay Centre, der er et indkøbscenter i centrum af Victoria. På 4. sal er der et fast food cafeteria område med 10 forskellige fast food restauranter. Vi vælger hver vores favoritter og indtager et hurtig, men OK frokostmåltid til en overkommelig pris.

Læs mere om The Bay Centre på http://www.thebaycentre.ca/

De første dage i Canada har min svigerfar John vist stor interesse for vandflyverne, så efter flere dages betænkningstid og tilløb tager han en halv times sightseeing flyvetur i vandflyver over Victoria og det sydlige Vancouver Island. Imens John hænger under skyerne, men over byen, og indånder de mange indtryk, tager vi andre en strøgtur på Government Street, der er hovedgaden for shopping i Victoria.

Endelig får vi tid til at snuse lidt i en boghandel. Vi vælger Munro Books, som ejes af den canadiske forfatter Alice Munro. Boghandlen ligger i en gammel bank. Med højt til loftet går vi gennem rækkerne af reoler, hvor der en gang var pulter og skranker i banken. Ungerne finder hurtigt børneafdelingen og sidder på gulvet og bladre gennem bøger, mens Bettina og jeg finder nogle bøger, der skal holde os beskæftiget de næste uger af ferien. Jeg køber en biografi om den canadiske bjergbestiger Konrad Cain, der oprindelig er fra Schweiz, men som ung udvandrer til Canada, og i de canadiske Rocky Mountains er den første til at indtage toppen af de højeste bjerge i Canada.

Det er juni, sommer og varmt, men alligevel tager vi efter boghandlen og bøgerne på juleshopping. I Canada og USA findes flere steder ”It’s Christmas”-butikker, hvor der bliver solgt julepynt hele året. Vi bruger en halv time i julebutikken og finder årets juleting, der skal minde os om sommeren 2009 i Canada, når første træet bliver tændt den 24. Butikken har alt til juletræet og udsmykning af hjemmet til julens højtid. Efter dagens obligatoriske is går turen med den lille mini-færge tilbage til campingpladsen ved West Bay Marina.

Fakta – Torsdag den 11. juni
Oplevelser: Victoria, Royal British Columbia Museum, The Bay Centre, Government Street.
Rute: West Bay Marina – båd – Victoria – Empress Hotel – Thunderbird Park – Royal British Columbia Museum – Eaton Center – Government Street – havnen – mini-færge – West Bay Marina.
Kørte kilometer: 0
Overnatning: Plads 6 + 7 på West Bay Marina RV Park i Victoria, British Columbia. Begge dage var campingpladsen udsolgt.
GPS koord. 48.426894, -123.39642

Motorhomes og Vancouvers ø

Store skiftedag. Vi skal hente vores to motorhomes. Mine svigerforældre har lejet et luksusmotorhome fra Go West og skal til Vancouver forstaden Coquitlam for at hente deres. Vi har selv lejet en standard-vogn fra Cruise Canada og skal hente den på Vantage Way syd for Fraser-floden.

Som sædvanlig morgenmad klokken 07.00. Herefter pakker vi sammen og fylder bilen med vores bagage. Vi checker ud af værelserne på Lord Stanley kl. 08.15 og er en halv time senere fremme ved Go Wests udlejningsstation i Coquitlam. Tæt ved den Trans-canadiske landevej #1 og ikke langt fra Port Mann Bridge, der fører over Fraser-floden.

Leje af et motorhome kræver lidt praktik. Først er der en masse papirarbejde, så en grundig instruktion, inden min svigerfar sætter sig bag rattet på den ultimative nordamerikanske campingdrøm af en 26 fods motorhome med markise og slide-out. De store motorhomes fra Go West har slide-out, som er en ekstra 3 m2 karnap i siden som kan ”skydes” ud – og giver ekstra gulvplads i vognen. Helt igennem en smuk vogn fra Go West med alle livets bekvemmeligheder.


Unik motorhome fra Go West
Vognen fra Go West er en type C26S. Det betyder, at når motorhomet er parkeret på campingpladsen, så trykker man på en knap og femten sekunder senere er den ene side af vognen kørt 75 cm ud. Det giver en meget rummelig vogn. Dertil kommer markise, som giver skygge og læ for småregn, og gule plastickegler til nivellering af vognen, så der soves vandret. En utrolig forskel det gør. Hvordan har vi kunnet leve uden disse livsnødvendigheder på de andre ture til Canada og USA i motorhome? Jeg undres over mig selv. Næste gang vi rejser til Canada, så er det Go West med en Go West vogn.

Standard motorhome fra Cruise Canada
Så er det vores tur. Vi har igen valgt en vogn fra Cruise. Ligesom vi til hverdag kører Berlingo, så vælger vi en vogn fra Cruise Canada fremfor Go West. Cruise leverer en vogn med fire hjul, og vi kommer tørskoet frem. De samme krav vi stiller til vores bil hjemme i Danmark. Køreglæden i en Berlingo er ikke så stor som i en Volvo, Mercedes eller Audi. Går ønskerne i den retning, så kan Go West bedre leve op til de krav. Vi må klare os med et Cruise Canada motorhome C25-vogn på 7,3 meter uden slide-out og markise.



Desværre. Det uundgåelige skal også klares. Vi skal aflevere vores superbil. Vores minister-sorte Chevy Suburban. Det klarer jeg i lufthavnen, mens familien shopper i et supermarked i Ladner på vejen ud mod Vancouver Island-færgen. Bettina, ungerne og svigerforældrene bruger en time i den Føtex-lignende Safeway-butik. Der bliver handlet til den store guldmedalje, og køleskabene i vores to motorhomes er klar til at holde os alle seks oven vande den første uge.

En af de store poster i mængde er vand. Vi har det ferie-princip, at ferien er for kort til at have tre dage med dårlig mave, så vi køber altid vand, når vi er på farten. Det er ellers ganske sikkert at drikke vandet fra hanen i Canada. Men et princip er et princip. Vi slækker efter nogle uger på dette princip og går over til at fylde de gennemsigtige 4-liters plasticdunke med vand fra hanen.

Samlet igen i Ladner og færdige med at proviantere tager vi af sted mod Vancouver Island. Vi skal om bord på BC Ferries fra Tsawassen til Swartz Bay.

Med BC Ferries til Vancouver Island
500 kr koster det os at sejle de 1,5 time fra Tsawwassen til Swartz Bay. Specielt den sidste del af sejlturen er helt fantastisk smuk. En skærgårdstur mellem øerne på østsiden af Vancouver Island der udgør Gulf Islands National Park. Specielt zig-zag-turen i den smalle passage mellem de træfyldte skærgårdsøer Galiano, Mayne og Prevost er smuk.

Efter 90 minutters skøn sejltur ligger færgen til kaj i Swartz Bay. Vi drøner af sted mod vest, og jagter den sene eftermidagssol på vej mod Victoria. Trafikmængden er moderat, og vi kommer i løbet af en halv time til forstæderne af British Columbias provinshovedstad. Vi cruiser en kort bytur i motorhomes gennem centrum og Government Street, inden vi finder vores vej til Westbay Marina RV Park, hvor vi hjemmefra har bestilt to overnatninger. Jeg bestilte for 3 måneder siden og fik de to sidste pladser.

Klik her og læs mere om Westbay Marina RV Park



Vis stort kort
(A) Lord Stanley - (B) Go West, Coquitlam - (C) Cruise Canada - (D) Safeway, Ladner - (E) Tsawwassen - (F) Victoria - (H) Westbay Marina RV Park.

Fakta – Onsdag den 10. juni
Oplevelser: Færgetur fra Tsawwassen til Swartz Bay.
Rute: Lord Stanley – Go West Coquitlam – Cruise Canada - stationen – Ladner - Tsawwassan – færge - Swartz Bay – Victoria – Westbay Marina RV Park.
Kørte kilometer: 75 + 40 km.
Overnatning: Westbay Marina RV Park, Victoria.
Overnatning: Plads 6 + 7 på West Bay Marina RV Park. Begge dage var campingpladsen udsolgt.
GPS koord. 48.426894, -123.39642

Grouse Mountain - toppen af Vancouver

Det vestlige Canada er geografisk, klimatisk og kulturelt et af de mest spektakulære og varierede områder i Nordamerika. De menneskelige og naturmæssige krafter som har formet denne region, har ikke sparet på anstrengelserne for at skabe et smukt sted. British Columbia er større end de tre amerikanske vestkyststater: Washington, Californien og Oregon tilsammen eller mere end 22 gange større end Danmark. British Columbia dækker over 950.000 af klodens smukkeste km2.

Folkene der bor i British Columbia er meget venlige, meget forskellige og meget glade for at bo, hvor de bor. Bjergene i provinsen er høje, rå og med snehvide trekantede sneklædte spidser. Vestkystens floder er brede, brusende og kraftfulde. BC’s byer er rene, luftige og imødekommende. Havet mod vest er fyldt med øer og dyr. Historien er fyldt med skæggede guldgravere, knejsende totempæle og kanopadlende pelsjægere. Dyrelivet er rigt i antal og forskellighed, fra krybende klapperslanger i det varme sandet, til dykkende spækhuggere i det dybe hav og hængende kongeørne under den blå himmel.

Centrum af Vancouver med Canada Place.

Canadas vestligeste provins tiltrækker hvert mange turister og mange slags turister. Der er lystfiskeren, som gerne vil stå ved floden og prøve sit held med de fem slags Stillehavslaks, som kæmper sig vej op ad floderne for at gyde. Naturelskeren, som vil vandre solen ned og bestige og overvinde de mange udfordringer i bjergene.

MEC-butik i Vancouver
Morgenmad kl. 07.00 på Hotel Lord Stanley. Før begynder de ikke at servere morgenmad. Afgang kl. 8.30 til en butik med udendørsudstyr MEC – Mountain Equipment Coop. Canadas svar på Spejdersport. Vi har brug for nogle ekstra ting og udstyr til vores campingtur og til de mange vandreture, der venter forude. MEC har det hele. Ellers har vi ikke brug for det. Alle canadiere handler i MEC og går i MEC egne mærker. Et godt tegn på at det er super kvalitet til en fornuftig pris. Det hele behøver ikke være North Face og Mountain Hardware.

Se mere om MEC på http://www.mec.ca

Der er kun et eneste problem med MEC i dag. Butikken åbner først klokken 10.00. Efter den mislykkede shoppingtur til MEC beslutter vi at tage til toppen af Vancouver. Det er Grouse Mountain.

Vi tager Main Street og Hastings Street til Highway 1 og videre til North Vancouver, drejer ved Capilano Road, kommer forbi Capilano Suspension Bridge-parken og til Nancy Greene Way, der slutter ved parkeringspladsen til Grouse Mountain Sky Ride.

Grouse Mountain - toppen af Vancouver
Med den store 30-mands gondol glider vi gyngende over de to tårne, som bærer liften. Mine hænder ryster og sveder uden grund, mens vi svæver over fyrtræerne op ad bjergsiden. Mod syd har vi en mageløs udsigt til Vancouver by. Jeg tør knap kigge, men de andre siger, at det er smukt. Jeg tror gerne deres ord og behøver ikke tjekke det. Jeg elsker bjerge og elsker at gå på bjergesiderne, men hvor jeg dog hader gondoler. Store eller små. Jeg vil helst undgå dem.

En 8 minuters gondoltur fører os fra parkeringspaldsen til toppen af Grouse Mountain. Fra bjeget er der en enestående udsigt ned over Vancouver by. Selv med højdeskræk må jeg overgive mig til udsigten et kort øjeblik, men så rykker jeg også længere tilbage, først i gondolen og senere på bjerget. Jeg holder mere af at se op end ned.

På toppen går en hjort rundt mellem et par snedriver, som endnu ikke er smeltet. Asta tager straks kameraet frem og ”sniger” sig som en jæger ind på hjorten, der nysgerrigt ser til. Asta ”skyder” et par ”close-up” billeder af hjorten, der så alligevel synes, det bliver for meget at lege fotomodel og springer ind mellem træerne. Vi drikker en kop medbragt kaffe og spiser en sandwich, inden vi skal rundt på toppen af Grouse Mountain.

To grandvoksne mænd a la Schwarzenegger i rødternede skovmandsskjorter, økser der flyver gennem luften, træstammer der bliver flækket og en enkelt spængning med dynamit fylder skovmandsshowet. En lille skovhuggerlejr er opstillet som en scene med to sektioner af siddepladser til os tilskuere. I en halv time bliver vi underholdt med historier, jokes og eminente skovhugger færdigheder. Her er ingen, som mister fingre eller tæer. Hvert skridt er indstuderet og øvet til perfektionisme.

Efter skovhuggershowet tager de tre modigste i vores lille gruppe plus undertegnede stoleliften til toppen af toppen af bjerget. For mig er den første top nok, men ungerne kender ingen farer, og moderen vil ikke lade Asta og Alfred tage afsted alene med bedstefaren, så jeg må med. Imens jeg flytter grænser for vovemod, så ser Birgit og Bettina et ”Birds in Motion”-show med ørne.

Grizzlybjørn på Grouse Mountain.

Vi går også forbi den lille rehab-indhegning med to grizzlybjørne. De er begge vågnet af deres eftermiddagslur og giver en lille forstilling for os tilskuere. De to brune bjørne er begge fundet i juni 2001 som forældreløse bjørneunger. Grinder blev fundet i det indre British Columbia i nærheden af byen Invermere – ikke langt fra Rocky Mountains. Coola blev fundet ved Bella Coola på den canadiske vestkyst. Moderen var ramt og dræbt af en lastbil.
Læs mere om bjørnene og rehab på http://www.grousemountain.com/Winter/refuge/grizzly-bears.asp


Brunbjørnene på Grouse Mountain vågner op fra deres vintersøvn.

I forbindelse med det lille cafeteria og souvenirshoppen er der et IMAX-filmteater, som viser en enstående film om Vancouver – set med en ørns øjne. Se mere om Grouse Mountain på http://www.grousemountain.com/Summer

Det er ned med gondolen igen. Sikkert nede af Grouse Mountain og med asfalt under fødderne, beslutter vi at tage ud og spise. Valget falder på en KEG restaurant. Der er flere KEG-restauranter i Vancouver, men vi vælger KEG på 742 Thurlow Street tilbage i centrum, hvor vi får nogle superbøffer, et par super tilberedte laks, og børnene nogle fine små miniburgere af det fineste kød. Det er kun eftermiddag og vi er de eneste på restauranten og har hele personalets opmærksomhed. Et lækkert måltid, men også lidt dyrt.

Herefter prøver vi igen MEC-butikken. Denne gang er vi heldige. De har åben, og vi får købt udstyr til vores campingsafari. Tilbage på hotellet kl. 18.30 er vi alle udbrændte efter en god lang dag med mange oplevelser.

Vancouver. I love that city.

Fakta om tirsdag den 9. juni
Rute: Lord Stanley – MEC på Broadway – Grouse Mountain via Second Bridge – Thurlow Street – MEC på Broadway – Lord Stanley.
Kørte km: 50.
Overnatning: Lord Stanley.