Grouse Mountain - toppen af Vancouver

Det vestlige Canada er geografisk, klimatisk og kulturelt et af de mest spektakulære og varierede områder i Nordamerika. De menneskelige og naturmæssige krafter som har formet denne region, har ikke sparet på anstrengelserne for at skabe et smukt sted. British Columbia er større end de tre amerikanske vestkyststater: Washington, Californien og Oregon tilsammen eller mere end 22 gange større end Danmark. British Columbia dækker over 950.000 af klodens smukkeste km2.

Folkene der bor i British Columbia er meget venlige, meget forskellige og meget glade for at bo, hvor de bor. Bjergene i provinsen er høje, rå og med snehvide trekantede sneklædte spidser. Vestkystens floder er brede, brusende og kraftfulde. BC’s byer er rene, luftige og imødekommende. Havet mod vest er fyldt med øer og dyr. Historien er fyldt med skæggede guldgravere, knejsende totempæle og kanopadlende pelsjægere. Dyrelivet er rigt i antal og forskellighed, fra krybende klapperslanger i det varme sandet, til dykkende spækhuggere i det dybe hav og hængende kongeørne under den blå himmel.

Centrum af Vancouver med Canada Place.

Canadas vestligeste provins tiltrækker hvert mange turister og mange slags turister. Der er lystfiskeren, som gerne vil stå ved floden og prøve sit held med de fem slags Stillehavslaks, som kæmper sig vej op ad floderne for at gyde. Naturelskeren, som vil vandre solen ned og bestige og overvinde de mange udfordringer i bjergene.

MEC-butik i Vancouver
Morgenmad kl. 07.00 på Hotel Lord Stanley. Før begynder de ikke at servere morgenmad. Afgang kl. 8.30 til en butik med udendørsudstyr MEC – Mountain Equipment Coop. Canadas svar på Spejdersport. Vi har brug for nogle ekstra ting og udstyr til vores campingtur og til de mange vandreture, der venter forude. MEC har det hele. Ellers har vi ikke brug for det. Alle canadiere handler i MEC og går i MEC egne mærker. Et godt tegn på at det er super kvalitet til en fornuftig pris. Det hele behøver ikke være North Face og Mountain Hardware.

Se mere om MEC på http://www.mec.ca

Der er kun et eneste problem med MEC i dag. Butikken åbner først klokken 10.00. Efter den mislykkede shoppingtur til MEC beslutter vi at tage til toppen af Vancouver. Det er Grouse Mountain.

Vi tager Main Street og Hastings Street til Highway 1 og videre til North Vancouver, drejer ved Capilano Road, kommer forbi Capilano Suspension Bridge-parken og til Nancy Greene Way, der slutter ved parkeringspladsen til Grouse Mountain Sky Ride.

Grouse Mountain - toppen af Vancouver
Med den store 30-mands gondol glider vi gyngende over de to tårne, som bærer liften. Mine hænder ryster og sveder uden grund, mens vi svæver over fyrtræerne op ad bjergsiden. Mod syd har vi en mageløs udsigt til Vancouver by. Jeg tør knap kigge, men de andre siger, at det er smukt. Jeg tror gerne deres ord og behøver ikke tjekke det. Jeg elsker bjerge og elsker at gå på bjergesiderne, men hvor jeg dog hader gondoler. Store eller små. Jeg vil helst undgå dem.

En 8 minuters gondoltur fører os fra parkeringspaldsen til toppen af Grouse Mountain. Fra bjeget er der en enestående udsigt ned over Vancouver by. Selv med højdeskræk må jeg overgive mig til udsigten et kort øjeblik, men så rykker jeg også længere tilbage, først i gondolen og senere på bjerget. Jeg holder mere af at se op end ned.

På toppen går en hjort rundt mellem et par snedriver, som endnu ikke er smeltet. Asta tager straks kameraet frem og ”sniger” sig som en jæger ind på hjorten, der nysgerrigt ser til. Asta ”skyder” et par ”close-up” billeder af hjorten, der så alligevel synes, det bliver for meget at lege fotomodel og springer ind mellem træerne. Vi drikker en kop medbragt kaffe og spiser en sandwich, inden vi skal rundt på toppen af Grouse Mountain.

To grandvoksne mænd a la Schwarzenegger i rødternede skovmandsskjorter, økser der flyver gennem luften, træstammer der bliver flækket og en enkelt spængning med dynamit fylder skovmandsshowet. En lille skovhuggerlejr er opstillet som en scene med to sektioner af siddepladser til os tilskuere. I en halv time bliver vi underholdt med historier, jokes og eminente skovhugger færdigheder. Her er ingen, som mister fingre eller tæer. Hvert skridt er indstuderet og øvet til perfektionisme.

Efter skovhuggershowet tager de tre modigste i vores lille gruppe plus undertegnede stoleliften til toppen af toppen af bjerget. For mig er den første top nok, men ungerne kender ingen farer, og moderen vil ikke lade Asta og Alfred tage afsted alene med bedstefaren, så jeg må med. Imens jeg flytter grænser for vovemod, så ser Birgit og Bettina et ”Birds in Motion”-show med ørne.

Grizzlybjørn på Grouse Mountain.

Vi går også forbi den lille rehab-indhegning med to grizzlybjørne. De er begge vågnet af deres eftermiddagslur og giver en lille forstilling for os tilskuere. De to brune bjørne er begge fundet i juni 2001 som forældreløse bjørneunger. Grinder blev fundet i det indre British Columbia i nærheden af byen Invermere – ikke langt fra Rocky Mountains. Coola blev fundet ved Bella Coola på den canadiske vestkyst. Moderen var ramt og dræbt af en lastbil.
Læs mere om bjørnene og rehab på http://www.grousemountain.com/Winter/refuge/grizzly-bears.asp


Brunbjørnene på Grouse Mountain vågner op fra deres vintersøvn.

I forbindelse med det lille cafeteria og souvenirshoppen er der et IMAX-filmteater, som viser en enstående film om Vancouver – set med en ørns øjne. Se mere om Grouse Mountain på http://www.grousemountain.com/Summer

Det er ned med gondolen igen. Sikkert nede af Grouse Mountain og med asfalt under fødderne, beslutter vi at tage ud og spise. Valget falder på en KEG restaurant. Der er flere KEG-restauranter i Vancouver, men vi vælger KEG på 742 Thurlow Street tilbage i centrum, hvor vi får nogle superbøffer, et par super tilberedte laks, og børnene nogle fine små miniburgere af det fineste kød. Det er kun eftermiddag og vi er de eneste på restauranten og har hele personalets opmærksomhed. Et lækkert måltid, men også lidt dyrt.

Herefter prøver vi igen MEC-butikken. Denne gang er vi heldige. De har åben, og vi får købt udstyr til vores campingsafari. Tilbage på hotellet kl. 18.30 er vi alle udbrændte efter en god lang dag med mange oplevelser.

Vancouver. I love that city.

Fakta om tirsdag den 9. juni
Rute: Lord Stanley – MEC på Broadway – Grouse Mountain via Second Bridge – Thurlow Street – MEC på Broadway – Lord Stanley.
Kørte km: 50.
Overnatning: Lord Stanley.

Vancouver og British Columbia

Vancouver har alle fortrin og alle de fordele nogen by kan have. Indbyggerne er en uhomogen flok, der bidrager til livlige og meget forskellige bydele. Vancouvers Kina-bydel er den 3. største i Nordamerika efter New York City og San Francisco. Italienere, franskmænd, grækere, indere, pakistanere, japanere og russere har alle sat deres specielle særpræg på dele af byen.

Billedet af nordamerikanske storbyer med kontorverdener, hvor fortorvene rulles sammen kl. 18.00, gælder ikke for Vancouver. Der er måske ikke liv 24 timer i døgnet som på Manhattan i New York City, men så i hvert fald i 20 timer. Der bor rigtige mennesker, også i centrum, så der er altid en café, en kiosk eller et supermarked, der har åbent.

West End bydelen i Vancouver er det tættest befolkede område i Nordamerika og minder om bydele i europæiske byer med beboelsesblokke, små uafhængige butikker i gadeniveau og caféer. Der er ”rigtige” mennesker i byen og ikke kun turister. En mikroskopisk enklave i storbyen, men stadigvæk behagelig og rolig. En lille provinsby i byen.

Selvom Vancouver har mange højhuse, og der stadig bygges på livet løs, så har byen bevaret en venlig imødekommende nede-på-jorden stemning, hvor indbyggerne selv i den værste myldertid bevarer roen og høfligheden. Lyden af aggressive billister i form af hvinende dæk og hornet i bund høres sjældent. Og det er ikke, fordi tålmodigheden hos byens billister ikke bliver stillet på svære udfordringer. Bystyret valgte for mange år siden, at en 1. sals beton-motorvej, som det kendes fra mange amerikanske storbyer, ikke skulle anlægges i centrum af Vancouver. Byens trafik måtte benytte eksisterende gadenet ved jorden.

Kulturen i det vestlige Canada er mangfoldig. Først kom de oprindelige folk, så britere, der koloniserede området, og kinesere, som blev bedt om at bygge en jernbane. Vancouver og hele det vestlige Canada er en smeltedigel af etniske grupper og kulturer, ritualer, sprog, mad, farver og dufte. Det vestlige Canada og Vancouver er et udfordrende sted at gå på opdagelse, at blive imponeret over historien og overrasket af naturens skønhed.

Vancouver er ikke en by, men flere byer eller bydele med hver deres hjerte og unikke charme. Tilsammen gør de Vancouver-metropolen til noget helt specielt. Det meste af verden er samlet her. Alle kulturer har deres virke her. Det er muligt at spise kinesisk hos Wild Rice i Chinatown, indisk i Punjab Market ved Commercial Drive og 48th Ave, sushi i West End by-delen, vegetarisk på falafel-oasen Desert på Commercial Drive eller tage en pause på hele Vestcanadas familierestaurant White Spot, der findes flere steder i Vancouver. Vancouvers spisekort dækker hele kloden.

Vi sov længe i dag. Nu er klokken da 05.30, inden Alfred vågner. Tog den med ro. Spiste morgenmad på hotellet og gør os klar til en tur rundt i centrum af Vancouver. Vi forlader hotellet klokken ni.

Vi begynder i vestenden af Robson Street. Den kedelige og lidt roligere del af gaden. Efterhånden som vi går, kommer der flere og flere kædebutikker, dyrere boutiques, fortorvscaféer plus et utal af souvenirshops. Vi slentrer forbi de mange tilbud og jo længere mod øst, jo lavere husnumre, jo større tæthed af butikker. Robson Street bliver kaldt for Vancouvers Rodeo Drive. Halvvejs ad Robson stopper vi for at indtage vores formiddagskaffe og en lille snack. Vi finder et ledigt bord hos Starbucks på hjørnet af Robson Street og Thurlow Street. På tre af de fire gadehjørner er der en café. To af caféerne er Starbucks. Det er den mest fremherskende kaffebar i Vancouver. Der er 90 Starbucks caféer i Vancouver-området, så vi er aldrig langt fra vores favoritkaffe. Dejligt.

Mens vi nyder en grande Caffé Latté, suser Vancouvers fortravlede befolkning forbi på vej til arbejde. Selv klokken 10.30 er der et hektisk liv i gadebilledet. Fortorvene er fyldt med gående i begge retninger. Gaderne er fyldt med biler. På Robson Street i begge retninger og på Thurlow, kun mod syd, da gaden er ensrettet. Tilgengæld racer bilerne i fire spor. Hele tiden er folk på farten, men hvor skal de hen?

Efter kaffen bruger vi lidt tid på shopping i amerikanske GAP og i canadiske ROOTS. Begge har behageligt lysthængende tøj med et nordamerikansk twist. Efter en del vindueskiggeri og lidt shoppingbesøg, hvor vi også når kassen, så er vi nået til Burrard Street.

Ved Burrard Street og Robson Street ligger Vancouvers gamle bibliotek. Det er i dag en TV-station, CTV og pladeforretningen HMV. Vi forlader Robson og tager Burrard Street, men inden vi når Georgia Street, går vi ind og gennem stueetagen på Fairmont Hotel Vancouver. Det fine gamle hotel er bygget i sydtysk slotsstil og viser elegancen fra den gamle verden. Taget er oxyderet kobber, og siden 1939 har hotellet med det grønne tag været et landemærke i centrum af Vancouver.

Gastown i Vancouver.

Vi fortsætter gennem den ”underjordiske” Pacific Mall ned mod Gastown, hvor vi spiser frokost på Old Spaghetti Factory. Se mere om Old Spaghetti Factory på http://www.oldspaghettifactory.ca

Efter frokost deler vi os igen i generationer. John og Birgit vil gerne fortsætte med at udforske Vancouver til fods og går til bl.a. ChinaTown. Vi fire yngste tager en taxi tilbage til Lord Stanley for at gå over til swimmingpoolen ved Second Beach. En rolig hyggelig dag i verdens bedste storby – Vancouver.

Fakta om mandag den 8. juni
Rute: Til fods gennem down town Vancouver + taxi.
Kørte km: 0
Overnatning: Lord Stanley Hotel.

Billedstribe fra Vancouver

Lord Stanley Hotel i Vancouver

Hvor skal vi bo i Vancouver? I min famlie elsker vi at bo på Lord Stanley Hotel på Alberni Street i West End bydelen i Vancouver. Hotellet ligger kun en blok og tre huse fra Stanley Park. Lord Stanley er ikke et fem-stjernet hotel, det er pænt, rent og ordentligt og bedre beliggenhed findes ikke. Fem minutter til Stanley Park, Denman Street og Robson Street, 10 minutter til Coal Harbour, 20 minutter til den offentlige swimmingpool ved Second Beach og 30 minutters gang til Canada Place. Det er bare så centralt i Vancouver.

Lord Stanley Hotel i Vancouver
Beliggenheden plus det, at der er tale om små hotellejligheder på Lord Stanley, hvor man har seperat soveværelse, gang, lille kontor, køkkenafdeling med fryse-/køleskab, komfur og mikrobølgeovn plus en stur med sovesofa, TV og udgang til balkon, gør hotellet perfekt til en lille storbyferie i Vancouver, inden motorhomerejsen rundt i det vestlige Canada begynder. Læg dertil, at Lord Stanley Hotel kun ligger få hundrede meter fra Safeway (a la Kvickly) på Robson Street.

”As good as it gets”. Det bliver ikke bedre.

Vancouver, Vancouver & Vancouver

”Skal vi snart op”, lyder det fra Alfred på seks år, der fortsætter: ”Må jeg spille Nintendo?”
”Ja, spil alt det du har lyst”, kan jeg lige få over læberne. Vi er stadig på dansk tid og derhjemme er klokken 10.00, men her i Vancouver i det allervestligste af Canada er klokken KUN 01.00 morgen. Jeg har sovet hele tre timer. Hvordan kan drengen være så frisk? OK, han sov lidt i flyet herover, men alligevel.

Jeg kan ikke sove igen og kan lige så godt stå op. Laver en kop kaffe, begynder at planlægge dagen, men ser også lige lidt nat-TV. 77 kanaler give mange muligheder. For mange. Jeg kan ikke bestemme mig. Zapper lidt mellem CNN og BBC-nyheder og en filmkanal, der viser gamle sort-hvid-klassikere a la Humphrey Bogart.

Asta på otte vågner først klokken 05.00 og lige tidsnok til en rolig start på dagen inden morgenmaden. Det bliver nok en lang morgen, men vi skal nok holde ud. Klokken 7 er vi klar til at indtage hotellets morgenbord af kaffe, the, jucie, chokolade og bagels, crossanter, muffins og Danish.

Lord Stanley Hotel ligger på Alberni Street lige overfor Devonian Harbour Park og kun en blok fra Stanley Park.

Canada Place
Klokken 08.00 er vi klar til at opleve Canada. Vi begynder dagen lidt blidt med sightseeing i bil. Første stop er Canada Place. Finder en p-plads med parkometer lige foran Canada Place og lige ud for Fairmont Pacific Rim Hotel. Det er tidlig morgen, men stedet summer allerede af liv, og vi går en tur rundt om den imponerende hvide Canada Place bygning. Med sine sejl-konstruktioner og med en placering på en mole, der skyder sig ud i havnen, sender det mine tanker Down Under til Sydney Opera House. Men Canada Place er noget helt andet. Den fotovenlige hvide storsejlsbygning indbyder til postkortlignende fotografier og legen med lys og farver. Canada Place udgjorde Vancouvers eget bidrag til Expo 86 – Verdensudstillingen. En udstilling der bragte Vancouver på verdenskortet.

Canada Place.

To store krydstogtskibe ligger til kaj ved Canada Place. Vancouver er et yndet stop på turene mellem Seattle og Alaska. Alt imens de en-motorede Beaver-vandflyvere med overliggende vinge letter og lander i havnebassinet lige bag Canada Place. Det canadisk producerede fly fra de Havilland kom første gang på vingerne i 1947 og var med til at åbne den canadiske vildmark op, da det lille fly kan bære 2,7 ton og monteres med hjul, ski eller pontoner. Det oprindelige Beaver-fly blev produceret frem til 1967, og mange af 1.600 fly, der blev fremstillet, flyver stadig dagligt. Bæverflyet fik for sin indsats i det nordlige Canada kælenavnet ”the bush plane”.

Canada Place har årligt 3 mio. besøgende og er så stor, at den kunne indeholde 116 olympiske ishockey-baner. Se mere om Canadas ikon og Vancouvers stolthed Canada Place på http://www.canadaplace.ca/

Efter Canada Place kører vi ad Waterfront, Cordova og Georgia Street en km mod vest til Stanley Park og cruiser i andet gear gennem Stanley Park ad Stanley Park Drive. Vejen snor sig sammen med cykel- og rulleskøjte-stien og fortorvet langs stengærdet ud mod havet. Vi kommer forbi Vancouver Yacht Club i Coal Harbour med sejlbåde og forbi Avison Way, der fører op til Vancouver Aquarium, som ligger gemt inde i skoven. Foran akvariet står Haida-indianerens Bill Reids smukke og kraftfulde bronceskulptur af en spækhugger. Vi har hele tiden udsigt til Vancouver Skyline på vores højre side kun afbrudt af Navy League of Canada på Deadman’s Island. Til venstre ligger sportsbanerne, hvor inderne og pakistanerne om lørdagen spiller cricket.

”Min tak til Vancouvers indbyggere og Lord Stanley for jeres fremsynethed.” I 1889 åbnede Canadas generalguvenør Lord Stanley 404 hektar gammel skov som en park vest for West End på spidsen af down town halvøen. Et område bevaret for eftertiden og til glæde for Vancouvers beboere og besøgende. Da parken åbnede, havde Vancouver færre end 13.000 indbyggere. I dag er der 600.000 i city of Vancouver, mens der i stor-Vancouver bor 2,1 mio.

”The use and enjoyment of people of all colors, creeds and customs for all time”, sagde Lord Stanley i åbningstalen, og det gælder stadig. På en solskinsdag er alle Vancouvers indbyggere i gang med at løbe, cyckle, gå eller bare nyde parken, sådan virker det i hvert fald. Parken er stor og kan godt rumme det, og stadig er det muligt at finde mange rolige ”hjørner”. På en gråvejsdag er halvdelen af indbyggerne stadig i parken. Vancouver elsker sin park.

Se meget mere om den enestående Stanley Park i Vancouver på http://vancouver.ca/PARKS/parks/Stanley/

Totempælene i Stanley Park
Vi stopper ved de majestætiske totempæle, der afspejler variationen i områdets oprindelige folks kunst og udtryksform i træ. Totempælene udtrykker forskellige signaler og kommer fra forskellige områder på Vestkysten.

Den lille gruppe totempæle i Stanley Park er den mest besøgte turistattraktion i British Columbia. I de brølende 1920’ere blev det besluttet at opføre en rekonstrueret indiansk landsby i parken. Lumbermen's Arch-området blev valgt som stedet for denne landsby. De første fire totempæle blev indkøbt fra Alert Bay-området på Vancouver Island, og frem til 1936 blev der indkøbt flere toteompæle bl.a. fra Queen Charlotte øgruppen. Der blev aldrig nogen indianer-landsby og i begyndelsen af 1960’erne, blev totempælene flyttet til deres nuværende placering ved Brockton Point.

Flere af de oprindelige totempæle var udskåret i 1880’erne, og vejr og vind har gennem årene været hårde ved pælene. Mellem 1962 og 1992 blev alle totempælene udskiftet. Nogle nye kom til, og andre blev der produceret nye 100% kopier af. Nedenfor forsøger jeg at forklare nogle af totempælene, og hvad der er de viser.
Der er en hus-totem-pæle i Kwakwaka’waka stil (nordlige Vancouver Island) skåret af Tony Hunt. Høvding Tsa-wee-nok fra Kingcome Inlet ejede de to oprindelige pæle, der var fra omkring år 1900 og skabt af Charlie James. På pælen ses tordenfuglen, der står på hovedet af en bjørn, der holder et menneske i sine arme. Malet i traditionelle Kwakwaka’waka farver.

Historien om, hvordan Tait-familen fik bæveren som deres beskytter, fortælles på den farveløse pæl skåret af Norman Tait. Totempælen i Nisga’a stil (omkring Prince Rupert) blev rejst i oktober 1987. Nederst på pælen er der et hul, som symboliserer indgangen til langhuset.

Traditionelt har det at udskære totempæle været mandearbejde, men Ellen Neel er en undtagelse. Hendes totempæl i Kwakwaka’waka-stil fra 1955 var oprindelig til et indkøbscenter i Edmonton, Alberta, men kom i midten af 1960’erne til Stanley Park. På toppen er ørnen, derefter følger en sø-bjørn med fødderne placeret på en kvinde som holder en frø. Kvinden står på Bukwus (den vilde mand fra skovene), så kommer Dzunukwa (den vilde kvinde fra skovene), der står med fødderne mellem ørerne på en ravn.

En af de første totempæle, der blev rejst i Alert Bay, var en mindepæl til ære for høvding Wa’kas. Totempælen var samtidig en hus-portal-totempæl, hvor der var indgang gennem ravnens åbne mund i bunden af totempælen. Totempælen blev i 1928 købt for 700 $ og fragtet til Vancouver og rejst i Stanley Park, hvor den stod i mange år. Den oprindelige pæl blev restoreret og sendt til Canadian Museum of Civilisation i Ottawa, men Doug Cranmer lavede en kopi af den oprindelige pæl i Kwakwaka’waka-stil, og denne kan stadig ses i Stanley Park. Fra toppen er den en tordenfugl, som med sine kløer holder en hval, ulven kigger med hovedet nedad på et menneske (en forfar til høvding Wa’kas), så følger Huxwhukw, kannibal-fuglen med det lange lige næb. Næstnederst på pælen er der en bjørn med små menneskeansigter på poterne. Bjørnen står på en ravn, hvis næb oprindeligt er halvdelen af en kano. Det hele malet i traditionelle Kwakwaka’waka-farver.

Yderst til højre, tættest mod down town Vancouver, står en rekonstrueret begravelses-totempæl fra Haida-indianerne på Queen Charlotte Islands. Den oprindelige pæl var fra før 1878 og til ære for høvding Skedans. Pælen blev i 1936 købt for 100$. I 1964 var totempælen i så dårlig stand, at den blev flyttet til Museum of Anthropology i Vancouver, og Haida-indianeren Bill Reid fik til opgave at lave en kopi. Reid og hans assistent fik 2.500 $ for denne opgave. Toppen af totempælen består af en plads, hvorpå månen med en tordenfugls ansigt ses. Bag pladen har der oprindeligt været et hulrum til en urne. Nedenunder er der en bjergged med klove og oprindeligt to horn. I bunden står en grizzly-bjørn, som holder en sæl.

I 2009 kom den seneste pæl til. Udskåret af Robert Yelton fra Squamish Nation og til ære for Yeltons mor, der var en af de sidste til at bo i det område, som i dag er Stanley Park.

Udsigt fra Stanley Park til centrum af Vancouver og Canada Place.

I den lille souvenirbutik ved totempælene købte vi kaffe. Asta købte også en lille bjørn som køleskabsmagnet. En gave vi gemmer til moderens fødselsdag i august. Efter kaffe og studier af totempæle fortsætter vi rundt i Stanley Park og forbi stævnen af SS Empress of Japan til Lumbermen's Arch, hvor der er vandland med vand-kanoner. Vi kører langsomt forbi ”Den lille dykkerpige”, inden vi krydser over highway 99 og i et split sekund har udsigt til Lion’s Gate Bridge og North Vancouver. Det store hule træ, jeg husker så godt fra mit første besøg i Vancouver i 1985, er på randen af at falde sammen, og det er ikke længere muligt at komme tæt på træet. Fremme ved Second Beach stopper vi og tager en tur på legepladsen, hvor ungerne nyder rutschebanerne og gyngerne. Ved legepladsen ligger også den offentlige swimmingpool ved Second Beach.

Efter Stanley Park kører vi tilbage til Canada Place og Waterfront Centre Food Court, der er nabo til turistbureauet i Vancouver. En food court er et cafeteria-område, hvor det er muligt at vælge mad fra mange forskellige fast food restauranter. Den slags food courts er meget populære i indkøbscentre og lufthavne i Nordamerika. Et måltid koster i gennemsnit 6-8 $. Den food court vi har valgt ”gemmer” sig under Waterfront Centre i blokken mellem Waterfront Road, Burrad, Cordova og Howe Street. Her kan vi selv vælge mellem mange fast food restauranter og ender op med at indtage seks forskellige frokoster fra seks forskellige restauranter, men vi sidder alligevel sammen i det centrale siddeområde. Food court ideen er smart til familier med mange forskellige ønsker til et måltid, og så er det nemt og billigt og ikke så ringe endda. Der findes i Canada meget andet end McDonald’s.

West End i Vancouver
Tid til kultur. For at vores første dag i Canada ikke skal føles helt ”tabt” og uden kultur, vælger vi et lille museumsbesøg. Bettina har læst om Roedde House Museum i West End ikke langt fra vores hotel, så det kører vi ud for at finde. West End er den vestlige del af centrum i Vancouver, og bydelen ligger lige op til Stanley Park. West End er en levende bydel med rigtige mennesker, der bor i området. Livet i bydelen koncentrerer sig meget om Denman St. og Davie St., hvor de fleste butikker ligger. West End føles som en lille provinsby og er et af Vancouvers ældste beboelsesområder. Der findes i West End en del historiske bygninger, og vi skal finde Roedde house på Barclay Street.

Vi kører lidt sightseeing gennem West End, bliver omdirigeret et gange gange på grund af gademarkeder, men finder frem til Barclay Historical Square, mellem Broughton, Haro, Nicola og Barclay Street. Her ligger ni huse fra perioden 1890 til 1908. Roedde House er et rigtigt Vancouver-pioneer hjem fra 1893 og bygget i gammel engelsk stil, der i Nordamerika bliver kaldt for Queen Anne-style. Huset er tegnet af en af British Columbias store arkitekter, Francis Rattenbury, der også tegnede parlamentet i Victoria og Empress Hotel i Victoria.

Alfred går på den lille biltur ”død” og falder i søvn, mens vi nærmer os Roedde House. Jeg bliver i bilen med drengen, mens de andre fire nyder det charmerende hus. For 5$ får de et glimt af pioneerlivet i Vancouver, længe før glastårnene tog over og dominerede down town. Asta skriver følgende på sin blog om huset: ” Det her er et gammelt hus i Vancouver. I huset var der nogle gamle ting ligesom gamle dukker og bamser og symaskiner, og der var glansbilledebøger. Der var 2 voksne og 7 børn. 1 af deres børn døde som 5 årig. En anden som 16 årig.”

Roedde House.

Læs mere om Roedde House Museum på www.roeddehouse.org

Vi, de to yngste generationer, afslutter dagen med en eftermiddagstur i den offentlige swimmingpool ved Second Beach i Stanley Park, mens Birgit og John går en tur langs havnen tilbage til Canada Place, hvor krydstogtskibene til Alaska lagde fra kaj til musikken af ”North to Alaska”, videre gennem den historiske bydel Gastown og til den kinesiske bydel.

Klokken 18.00 er vi alle trætte og udmattede tilbage på Lord Stanley. Hvor er det dejligt at få lov til at være tilbage i Vancouver. ”I love that city”. Det er en skøn storby med en god puls, spændende arkitektur, GODE fast food steder, smuk beliggenhed mellem havet og bjergene og fyldt med de altid venlige canadiere. Det bliver ikke bedre. Lige bortset fra nu først på aftenen, hvor der er helt stille. Alle de andre sover, og jeg har fuld kontrol over TV’et og remoten og de 77 kanaler. Hvad skal jeg se? En gammel sort/hvid film på TCM, nyheder på FOX, sport på ESPN eller nyheder på CNN. Kan ikke beslutte mig og glider langsomt over i en døsig tilstand...

Fakta om lørdag den 6. juni
Oplevelser: Canada Place, Stanley Park, Roedde House Museum, Second Beach swimmingpoolen.
Rute: Lord Stanley – Georgia Street - Canada Place – Stanley Park – Waterfront Centre – Roedde House Museum på Barclay Street – Second Beach – Lord Stanley.
Kørte km: 22.
Overnatning: Lord Stanley.

Vi rejser til Canada og Vancouver

”Bip, biip, biiip”, lyder det. Klokken er 03.30. Det er Grundslovdag og dermed helligdag. "Biiip, biiiiip”, fortsætter vækkeuret. Det kan ikke være rigtigt. Jeg har kun sovet få timer. Skal vi allerede op? JA. For i dag begynder vores sommerferie, og vi skal til Canada. Det var i aftes blevet sent med at pakke de sidste tasker. Hvad skulle med, og hvad skulle alligevel blive hjemme for at holde taskerne på 20 kilo. 23 kilo pr. taske er tilladt, men 18 – 20 kilo passer mig fint, hvis jeg også skal kunne løfte dem fra bagagevognen og op på bagagebåndet.

Vi har i næsten et år forberedt og planlagt turen gennem det vestlige Canada i motorhome. En ferieform som vi nu gennem fire år har haft stor succes med og som igen i år er vores foretrukne rejseform gennem Alberta og British Columbia.

Op, kaffe, morgenmad, bad og shorts og t-shirt på. Vækker ungerne og pakker Berlingoen med vores bløde Tatonka-rejsetasker og af sted mod Billund lufthavn. Vejret er tørt og flot, og natten er lys. Morgenfriske rådyr græsser på engene ved Herning, mens vi triller mod Billund.

Rammerne for årets tur er syv uger i Canada. De første dage i bil i Vancouver, herefter 35 dage i motorhome fra Vancouver til Calgary og så igen bil tilbage til Vancouver. De første fire uger er vi tre generationer på tur, da mine svigerforældre i år har valgt at følge vores eventyr på allernærmeste hold.

I Billund lufthavn parkerer jeg vores bil, og vi mødes i vores lille rejsegruppe som består af to børn på hhv. seks og otte år, to forældre i fyrrerne og to bedsteforældre i tresserne. Check-inn tager kun tre minutter. I gennemsnit vejer vores rejsetasker 18,5 kilo. Det er OK. Jeg synes nu altid, vi har for meget med. I år har vi også soveposer, telt og Trangia med, for det er planen at vandre lidt i bjergene. Det fylder altsammmen. Vi er nu på vej gennem sikkerhedskontrollen. Andre tre minutter og vi er ”clearet” til flyrejsen. Første ben af rejsen er en times flyvetur til Frankfurt.

Fremme i Frankfurt har vi god tid til at finde vores afgangsgate, tid til et "fast food"-stop og til at nyde de store elegante jernfugle lande og lette, inden det bliver vores tur til at komme i luften. Seks timer har vi i Frankfurt, så der er masser af tid til hvile, shoppe, spise og blive klar til det sidste ben af vores rejse til Canada. En rejseplan med meget luft passser bedst til min familie. En ikke for stram tidsplan, når vi skal flyve. Det giver os helt klart den bedste start på en rejse.

Vi har valgt at flyve til Vancouver og begynde Canada-rejsen i Canadas smukkeste storby.

Flyveturen med Lufthansa går fint. Jeg ser et par gode film undervejs. Alfred sover nogle timer, Asta er vågen på hele turen, men klarer sig flot. Stewardesserne er søde og kommer tit rundt med vand, og vi får to måltider på den 9,5 timer lange flyrejse fra Frankfurt til Vancouver. Bettina nyder sin Kosher-mad, som jeg har bestilt til hende. Hun er inde i en periode med stor interesse for jødiske livsformer og religion, så oplevelsen af jødisk-mad skal hun ikke være foruden. Selv spiser jeg kun frugt på flyrejsen, men drikker masser af vand. Det hjælper mig bedst over jetlaget.

På bagagebåndet i Vancouver Airport dukker vores tasker op, og vi fylder tre bagagevogne med vores seks rejsetasker og seks rullekufferter som håndbagage. Næste bekymring melder sig, mens vi går fra bagagebåndet og ud for at finde AVIS-skranken. Bare vi nu kan have det hele i den lejede bil.

Asta med vores Chevy Suburban. Et 5,3 L og V8 monster.

Fra ankomsthallen finder vi AVIS-kontoret, får ordnet papirarbejdet og udleveret nøglerne til vores bil. I garageanlægget på plads C-20 holder vores lejede bil klemt inde mellem de andre AVIS-biler. Vi får en stor sort Chevy Suburban med plads til otte personer og tilsvarende bagage. Mine bekymringer bliver gjort til skamme. Uden at pakke tæt kan vi have alt vores bagage i det enorme bagagerum, hvor der er plads til en Europa-palle med en Fiat 500.

Bagagerummet i en Chevy Suburban.

Det tog kun en time at komme gennem immigrationen, få bagagen og hente vores bil, og vi er nu på vej ad Oak Street Bridge mod centrum af Vancouver.

For at holde os i gang og få vendt tiden fra den danske klokke til det canadiske ur, stopper vi ved Denny’s restauranten på SW Marine Drive. Her indtager vi et stort nordamerikansk måltid, der med det samme får os til at glemme flymaden på de små bakker. Vi fortsætter mod centrum ad Cambie Street forbi Queen Elisabeth Park og over Cambie Bridge til centrum af Vancouver. Cruiser ned ad Robson Street. Det er fredag eftermiddag og masser af mennesker og liv på Vancouvers hovedindkøbsgade. I bunden af Robson drejer vi til højre og ud på Denman, så til venstre ad Alberni og 100 meter fremme ligger vores hotel, Lord Stanley.

Hurtig tjek ind og vi får vores to værelser, som faktisk er de to små lejligheder med gang, badeværelse, lille kontor, rigtigt køkken med kæmpekøleskab, stue med udtrækssofa og soveværelse plus en lille altan. Vi bor på 9. sal med udsigt til Stanley Park.

Vi har nu været af sted i 24 timer. Det er et døgn siden, vi forlod det midtjyske. Vi er godt brugte, men inden vi kan falde om efter rejsen, skal vi have købt ind. Vi går over til Safeway (a la stor Føtex) på hjørnet af Robson St. og Denman St., kun 200 meter fra Lord Stanley. Køber lige det mest nødvendig til den første morgen. Kaffe, te, frugt, havregryn og mælk.

Klokken er nu 22 (kl. 07.00 morgen – dansk tid), og der er ro i lejligheden.


Vis stort kort

(A) Vancouver International Airport - (B) Denny's Restaurant, SW Marine Drive - (C) Hotel Lord Stanley.

Fakta om fredag den 5. juni
Rute: Billund – Frankfurt – Vancouver – SW Marine Drive - Denny's Restaurant - Cambie Street - Smithe Street - Hornby Street - Robson Street – Denman Street - Alberni Street.
Kørte km: 17 km.
Overnatning: Hotel, Lord Stanley, Alberni Street, Vancouver.